Hvad er selskabsloven?

Senest opdateret: 25. august 2026

Fagligt gennemgået af BetterBoard

Selskabsloven fastlægger de overordnede juridiske rammer for danske kapitalselskaber, herunder anpartsselskaber og aktieselskaber. Loven regulerer blandt andet selskabernes stiftelse, kapitalforhold, ledelsesstruktur, generalforsamling, registrering, årsrapportering, opløsning og ledelsesmedlemmernes ansvar.
For bestyrelser og direktioner har selskabsloven særlig betydning, fordi den beskriver ledelsesorganernes opgaver og fordelingen mellem den overordnede og strategiske ledelse og den daglige ledelse.
De konkrete regler afhænger blandt andet af selskabsformen, den valgte ledelsesmodel og selskabets forhold. Denne side giver et generelt overblik og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Ved tvivl bør den gældende lovtekst og relevante juridiske rådgivere altid konsulteres.

Selskabsloven skaber de juridiske rammer for danske kapitalselskabers organisation, ledelse og beslutninger. Loven tydeliggør rettigheder og forpligtelser for kapitalejere, bestyrelse, direktion og andre ledelsesorganer.
Loven har blandt andet til formål at:
Skabe klare regler for stiftelse og registrering af selskaber.
Fastlægge ledelsesorganernes opgaver og ansvar.
Beskytte selskabets kapital og kreditorernes interesser.
Sikre ordnede beslutningsprocesser for kapitalejerne.
Regulere væsentlige ændringer i selskabets kapital og struktur.
Skabe mulighed for ansvar, hvis ledelse eller ejere tilsidesætter deres forpligtelser.
Selskabsloven er derfor relevant gennem hele selskabets levetid – fra stiftelsen til den løbende drift, eventuelle omstruktureringer og selskabets opløsning.

Selskabsloven gælder for danske kapitalselskaber. De mest almindelige kapitalselskaber er:
Aktieselskaber, forkortet A/S.
Anpartsselskaber, forkortet ApS.
Partnerselskaber, forkortet P/S.
Loven indeholder både fælles regler for kapitalselskaber og bestemmelser, der kun gælder for bestemte selskabsformer. Kravene til eksempelvis kapital, ledelsesstruktur og offentlighed kan derfor variere mellem et aktieselskab og et anpartsselskab.
Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er ikke kapitalselskaber og er derfor ikke reguleret af selskabsloven på samme måde. Fonde, foreninger og andre organisationsformer kan være omfattet af anden lovgivning og særskilte regelsæt.
Det er selskabets registrerede form og konkrete forhold, der afgør, hvilke bestemmelser der gælder.

Selskabsloven regulerer de centrale juridiske forhold gennem hele kapitalselskabets levetid.
Loven indeholder blandt andet regler om:
Stiftelse og registrering af selskaber.
Selskabets navn, hjemsted og formål.
Vedtægter og stiftelsesdokumenter.
Selskabskapital og kapitalandele.
Ejerbog og registrering af ejere.
Kapitalejernes rettigheder og forpligtelser.
Generalforsamlinger og ejerbeslutninger.
Selskabets ledelsesstruktur.
Bestyrelsens, tilsynsrådets og direktionens opgaver.
Tegningsret og repræsentation af selskabet.
Kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser.
Udbytte og andre økonomiske dispositioner.
Fusion, spaltning og grænseoverskridende omstruktureringer.
Opløsning, likvidation og tvangsopløsning.
Ledelsesmedlemmernes og kapitalejernes ansvar.
Ikke alle bestemmelser er relevante for alle selskaber. Hvilke regler der gælder, afhænger blandt andet af selskabsformen, ledelsesmodellen og den konkrete beslutning eller disposition.

En struktureret tilgang til selskabslovens krav kan skabe tydeligere ledelse, mere dokumenterede beslutninger og bedre kontrol med selskabets juridiske og økonomiske forhold. Værdien afhænger af, at selskabets dokumenter, registreringer og arbejdsprocesser løbende holdes opdaterede.

Et kapitalselskab stiftes af en eller flere stiftere. Stiftelsen skal dokumenteres og registreres i overensstemmelse med selskabslovens krav.
Processen omfatter typisk:
Valg af selskabsform.
Udarbejdelse af et stiftelsesdokument.
Udarbejdelse af selskabets vedtægter.
Fastlæggelse af selskabets navn, formål og kapitalforhold.
Tegning og indbetaling af selskabskapital.
Valg eller udpegning af selskabets ledelse.
Fastlæggelse af selskabets tegningsregel.
Registrering af selskabet hos Erhvervsstyrelsen.
Stiftelsesdokumentet og vedtægterne skal indeholde de oplysninger, som loven kræver. Hvis kapitalen indskydes som andre værdier end kontanter, kan der gælde yderligere dokumentations- og vurderingskrav.
Selskabet får først den tilsigtede juridiske status, når stiftelsen er gennemført og registreret korrekt. Stiftere og ledelse bør derfor sikre, at dokumenter, kapitalindskud og registreringsoplysninger er korrekte.

Selskabsloven giver mulighed for forskellige ledelsesmodeller. Den valgte model afhænger blandt andet af selskabsformen, vedtægterne og virksomhedens behov.
Et kapitalselskab kan overordnet organiseres med:
En bestyrelse og en direktion.
Et tilsynsråd og en direktion.
I visse selskabsformer en direktion uden bestyrelse eller tilsynsråd.
I en model med bestyrelse og direktion varetager bestyrelsen den overordnede og strategiske ledelse og fører tilsyn med direktionen. Direktionen varetager den daglige ledelse og skal følge de retningslinjer, som bestyrelsen har fastlagt.
Et tilsynsråd fører tilsyn med direktionen, men har ikke den samme funktion i den overordnede og strategiske ledelse som en bestyrelse.
Den konkrete ledelsesmodel skal fremgå af selskabets vedtægter og registreres korrekt. Ledelsesorganernes roller, ansvar og indbyrdes arbejdsdeling bør desuden beskrives tydeligt i relevante styrende dokumenter.

I selskaber med en bestyrelse varetager bestyrelsen den overordnede og strategiske ledelse. Bestyrelsen skal samtidig sikre en forsvarlig organisering af selskabets virksomhed og føre tilsyn med direktionens arbejde.
Bestyrelsens opgaver kan blandt andet omfatte:
Fastlæggelse af selskabets overordnede strategi og mål.
Tilsyn med direktionen og den daglige ledelse.
Sikring af en forsvarlig organisation og arbejdsdeling.
Vurdering af selskabets økonomiske rapportering.
Kontrol med bogføring og formueforvaltning.
Løbende vurdering af selskabets kapitalberedskab og likviditet.
Behandling af større investeringer og dispositioner.
Ansættelse og eventuel afskedigelse af direktionen.
Opfølgning på væsentlige risici og interne kontroller.
Bestyrelsen skal modtage den information, der er nødvendig for at udføre sine opgaver. Arbejdet bør dokumenteres gennem dagsordener, beslutningsoplæg, referater og systematisk opfølgning.

Direktionen varetager selskabets daglige ledelse. Den skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen eller tilsynsrådet har fastlagt inden for den valgte ledelsesstruktur.
Direktionens opgaver kan blandt andet omfatte:
Ledelse af selskabets daglige drift.
Gennemførelse af selskabets strategi og ledelsens beslutninger.
Økonomistyring og løbende rapportering.
Ledelse af medarbejdere og organisation.
Udarbejdelse af budgetter og beslutningsoplæg.
Identifikation og håndtering af væsentlige risici.
Sikring af forsvarlig bogføring og formueforvaltning.
Information til bestyrelsen om væsentlige forhold.
Usædvanlige eller meget betydningsfulde dispositioner ligger som udgangspunkt ikke inden for den almindelige daglige ledelse. Sådanne forhold bør behandles af det relevante overordnede ledelsesorgan, medmindre særlige omstændigheder nødvendiggør en anden fremgangsmåde.

Generalforsamlingen er det forum, hvor kapitalejerne udøver deres beslutningsret i selskabet. Dens kompetence og beslutninger reguleres af selskabsloven og selskabets vedtægter.
Generalforsamlingen behandler typisk:
Godkendelse af årsrapporten.
Beslutning om anvendelse af årets resultat.
Valg af medlemmer til bestyrelsen eller tilsynsrådet.
Valg af revisor, når det er relevant.
Ændringer af selskabets vedtægter.
Ændringer i selskabskapitalen.
Fusion, spaltning eller opløsning.
Andre forhold, som efter loven eller vedtægterne kræver kapitalejernes beslutning.
Der skelnes blandt andet mellem ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger. Kravene til indkaldelse, dagsorden, dokumentation, stemmeret og flertal afhænger af beslutningens karakter og selskabets forhold.
Beslutningerne skal dokumenteres i et referat og gennemføres eller registreres, når loven kræver det.

Selskabskapitalen er den kapital, som kapitalejerne har indskudt eller forpligtet sig til at indskyde i selskabet. Selskabsloven indeholder regler om kapitalens størrelse, indbetaling, ændringer og beskyttelse.
Reglerne omfatter blandt andet:
Krav til selskabskapital ved stiftelsen.
Indbetaling med kontanter eller andre værdier.
Dokumentation og vurdering af apportindskud.
Kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser.
Udstedelse og overdragelse af kapitalandele.
Udbytte og andre uddelinger til kapitalejerne.
Selskabets erhvervelse af egne kapitalandele.
Ledelsens vurdering af kapitalberedskab og likviditet.
Reglerne skal blandt andet beskytte selskabet og dets kreditorer mod uforsvarlige kapitaldispositioner. En beslutning kan derfor ikke alene vurderes ud fra, om de formelle krav er opfyldt. Ledelsen skal også vurdere, om dispositionen er økonomisk forsvarlig.

Ejerne af et kapitalselskab betegnes som kapitalejere. Deres rettigheder følger af selskabsloven, selskabets vedtægter og de rettigheder, der er knyttet til de enkelte kapitalandele.
Kapitalejernes rettigheder kan blandt andet omfatte:
Ret til at deltage i generalforsamlingen.
Ret til at stemme efter kapitalandelenes stemmerettigheder.
Ret til at stille forslag til generalforsamlingen.
Ret til relevante oplysninger om selskabets forhold.
Ret til en andel af udbytte, når uddeling besluttes lovligt.
Ret til en andel af et eventuelt overskud ved selskabets opløsning.
Mulighed for at få visse beslutninger prøvet eller tilsidesat.
Beskyttelse mod beslutninger, der giver enkelte ejere eller andre en utilbørlig fordel.
Kapitalandele kan være opdelt i forskellige klasser med forskellige rettigheder. De konkrete ejerrettigheder skal derfor vurderes ud fra både loven, vedtægterne og eventuelle lovlige ejeraftaler.

H2: Hvad siger selskabsloven om bestyrelsesmøder og dokumentation?
Selskabsloven fastlægger rammerne for ledelsesorganernes arbejde, mens den praktiske mødeform ofte uddybes i selskabets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden.
Bestyrelsesarbejdet bør blandt andet sikre:
Rettidig indkaldelse af medlemmerne.
En tydelig dagsorden for mødet.
Adgang til relevant og tilstrækkeligt beslutningsmateriale.
Mulighed for, at medlemmerne kan deltage i behandlingen.
Afklaring af eventuel inhabilitet.
Tydelig formulering af beslutninger.
Dokumentation af medlemmernes deltagelse.
Registrering af eventuel dissens.
Opfølgning på ansvarlige personer og frister.
Bestyrelsens beslutninger skal dokumenteres i et referat. Dokumentationen bør gøre det muligt at fastslå, hvilke forhold der blev behandlet, og hvilke beslutninger der blev truffet.
Digitale møder og elektronisk behandling af materiale kan anvendes, når det sker inden for lovens, vedtægternes og forretningsordenens rammer, og arbejdsformen fortsat giver medlemmerne et forsvarligt beslutningsgrundlag.

Medlemmer af bestyrelsen og direktionen kan efter omstændighederne blive erstatningsansvarlige, hvis de forsætligt eller uagtsomt påfører selskabet, kapitalejere eller andre et tab under udførelsen af deres hverv.
En ansvarsvurdering kan blandt andet omfatte:
Om ledelsesmedlemmet har handlet forsvarligt.
Om lovgivning, vedtægter eller beslutninger er tilsidesat.
Om beslutningen byggede på tilstrækkelig information.
Om væsentlige risici blev identificeret og behandlet.
Om medlemmet reagerede på kritiske oplysninger.
Om interessekonflikter eller inhabilitet blev håndteret korrekt.
Om beslutningen og dens grundlag blev dokumenteret.
Om der er sammenhæng mellem handlingen og det økonomiske tab.
Ansvar vurderes konkret. Et utilfredsstillende økonomisk resultat medfører derfor ikke automatisk personligt ansvar, hvis beslutningen blev truffet loyalt og på et forsvarligt og tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Ledelsesmedlemmer bør søge relevant juridisk eller økonomisk rådgivning, når en beslutning ligger uden for deres egne kompetencer eller indebærer væsentlig usikkerhed.

Habilitet handler om, hvorvidt et ledelsesmedlem kan deltage upartisk i behandlingen af en sag. En interessekonflikt kan opstå, hvis medlemmet har en personlig, økonomisk eller anden særlig interesse, der kan være i modstrid med selskabets interesse.
En mulig interessekonflikt kan eksempelvis foreligge, når en sag vedrører:
En aftale mellem selskabet og ledelsesmedlemmet.
En virksomhed, som ledelsesmedlemmet ejer eller repræsenterer.
Et nærtstående familiemedlem.
Personlig økonomisk gevinst eller tab.
Konkurrerende aktiviteter.
Andre relationer, der kan påvirke medlemmets vurdering.
Et medlem bør oplyse om en mulig interessekonflikt så tidligt som muligt. Det relevante ledelsesorgan skal derefter tage stilling til, om medlemmet kan deltage i sagens behandling og beslutning.
Håndteringen bør dokumenteres i referatet, herunder om medlemmet forlod behandlingen eller ikke deltog i beslutningen.

Tegningsreglen beskriver, hvem der juridisk kan forpligte selskabet over for omverdenen. Den kan eksempelvis give bestemte medlemmer af bestyrelsen eller direktionen ret til at underskrive aftaler på selskabets vegne.
Tegningsreglen bør ikke forveksles med selskabets interne beslutningskompetence. En person kan have mulighed for at underskrive på selskabets vegne, selvom dispositionen internt kræver en beslutning fra bestyrelsen eller generalforsamlingen.
Ved anvendelsen af tegningsreglen bør selskabet blandt andet kontrollere:
Hvem der er registreret som tegningsberettiget.
Om flere personer skal underskrive i forening.
Om den nødvendige interne beslutning er truffet.
Om dispositionen ligger inden for selskabets formål.
Om der foreligger interessekonflikter eller andre begrænsninger.
Om eventuelle fuldmagter er gyldige og tilstrækkelige.
Tegningsreglen registreres hos Erhvervsstyrelsen og bør være tilpasset selskabets organisation og behov for både kontrol og effektiv administration.

Kapitalselskaber skal registrere en række grundlæggende oplysninger hos Erhvervsstyrelsen. Registreringerne bidrager til offentlighed og gør det muligt at identificere selskabets centrale juridiske og organisatoriske forhold.
Registreringspligtige oplysninger kan blandt andet omfatte:
Selskabets navn og eventuelle binavne.
Selskabsform, hjemsted og formål.
Selskabskapital og kapitalforhold.
Vedtægter.
Medlemmer af bestyrelse, tilsynsråd og direktion.
Selskabets tegningsregel.
Revisor, når selskabet har en registreret revisor.
Legale og reelle ejere efter de gældende regler.
Ændringer i selskabets ledelse eller vedtægter.
Beslutninger om fusion, spaltning, likvidation eller opløsning.
Ledelsen skal sikre, at registreringspligtige ændringer anmeldes korrekt og rettidigt. Forkerte eller forældede registreringer kan skabe usikkerhed om selskabets ledelse, ejerforhold og tegningsberettigede personer.

Selskabsloven og årsregnskabsloven regulerer forskellige, men sammenhængende dele af selskabets økonomiske rapportering. Selskabsloven fastlægger blandt andet ledelsens ansvar og de selskabsretlige beslutninger, mens årsregnskabsloven regulerer udarbejdelsen og offentliggørelsen af årsrapporten.
Ledelsen skal blandt andet sikre:
At selskabets bogføring er forsvarlig.
At formueforvaltningen kontrolleres på en betryggende måde.
At den økonomiske rapportering giver et relevant beslutningsgrundlag.
At årsrapporten udarbejdes og behandles rettidigt.
At årsrapporten godkendes af det kompetente selskabsorgan.
At godkendte dokumenter indsendes efter de gældende regler.
At væsentlige økonomiske risici kommunikeres til bestyrelsen.
Bestyrelsen og direktionen har forskellige opgaver, men et fælles ansvar for, at selskabets økonomiske forhold håndteres forsvarligt inden for deres respektive ansvarsområder.
De konkrete krav afhænger blandt andet af selskabets størrelse, regnskabsklasse og eventuelle revisionspligt.

Uddelinger fra selskabet til kapitalejerne skal ske inden for selskabslovens rammer. En uddeling må ikke alene vurderes ud fra, om der formelt er midler til rådighed. Ledelsen skal også sikre, at dispositionen er økonomisk forsvarlig.
Uddelinger kan blandt andet omfatte:
Ordinært udbytte.
Ekstraordinært udbytte.
Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejerne.
Udlodning i forbindelse med selskabets opløsning.
Andre dispositioner, der reelt overfører økonomisk værdi til kapitalejerne.
Før en uddeling besluttes, bør ledelsen blandt andet vurdere:
Om der er tilstrækkelige frie reserver.
Om selskabets kapitalberedskab fortsat er forsvarligt.
Om selskabet kan opfylde sine nuværende og forventede forpligtelser.
Om beslutningen træffes af det kompetente selskabsorgan.
Om den nødvendige dokumentation og økonomiske rapportering foreligger.
Om kapitalejerne behandles i overensstemmelse med loven og vedtægterne.
En ulovlig eller uforsvarlig uddeling kan medføre krav om tilbagebetaling og efter omstændighederne ansvar for de involverede personer.

Ledelsen skal løbende vurdere, om selskabets økonomiske ressourcer står i et forsvarligt forhold til driften og de risici, som selskabet har påtaget sig. Denne vurdering omfatter både selskabets kapital og dets likviditet.
Vurderingen kan blandt andet omfatte:
Den aktuelle egenkapital.
Selskabets likviditet og betalingsberedskab.
Forventede indtægter og udgifter.
Eksisterende og kommende forpligtelser.
Låneaftaler og finansieringsbehov.
Væsentlige risici og usikkerheder.
Behovet for yderligere kapital eller finansiering.
Muligheden for at tilpasse aktiviteter og omkostninger.
Hvis selskabets økonomiske situation forværres væsentligt, skal ledelsen reagere rettidigt. Det kan blandt andet kræve tættere rapportering, ændringer i driften, ny finansiering, kapitaltilførsel eller behandling af selskabets fremtid på generalforsamlingen.
Vurderinger, beslutninger og opfølgning bør dokumenteres, så det fremgår, hvordan ledelsen har forholdt sig til selskabets økonomiske situation.

Selskabsloven indeholder regler om fusion og spaltning af kapitalselskaber. Reglerne skal blandt andet sikre en korrekt beslutningsproces og beskytte kapitalejere, kreditorer og andre berørte parter.
Ved en fusion sammensmeltes to eller flere selskaber, så aktiver og forpligtelser overføres til det fortsættende eller et nyt selskab.
Ved en spaltning overføres hele eller dele af et selskabs aktiver og forpligtelser til et eller flere modtagende selskaber.
Processen kan blandt andet omfatte:
Udarbejdelse af en fusions- eller spaltningsplan.
Ledelsesredegørelser og økonomiske oplysninger.
Eventuelle vurderings- eller revisorerklæringer.
Information til kapitalejere og kreditorer.
Godkendelse fra de kompetente selskabsorganer.
Anmeldelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Håndtering af medarbejdere, kontrakter og øvrige forpligtelser.
De konkrete krav afhænger af transaktionens form og de involverede selskaber. Fusioner og spaltninger bør derfor planlægges med relevant juridisk, økonomisk og skattemæssig rådgivning.

Et kapitalselskab kan opløses på forskellige måder. Fremgangsmåden afhænger blandt andet af selskabets økonomiske situation og årsagen til opløsningen.
Opløsning kan blandt andet ske gennem:
Frivillig likvidation.
Opløsning ved betalingserklæring, når betingelserne er opfyldt.
Tvangsopløsning.
Konkurs.
Fusion, hvor selskabet ophører uden selvstændig likvidation.
Ved en frivillig likvidation træffer kapitalejerne beslutning om opløsning, og der udpeges normalt en likvidator, som afvikler selskabets aktiviteter, betaler kreditorerne og fordeler et eventuelt resterende overskud.
Tvangsopløsning kan blive relevant, hvis selskabet eksempelvis ikke opfylder bestemte lovkrav eller mangler en lovlig ledelse. Sagen kan herefter blive oversendt til skifteretten.
Ledelsen bør reagere tidligt på forhold, der kan føre til tvangsopløsning eller konkurs. Rettidig handling kan være afgørende for at beskytte selskabet, kreditorerne og ledelsesmedlemmerne.

Den gældende lovtekst og de officielle vejledninger bør altid anvendes ved vurdering af konkrete selskabsretlige forhold.
Centrale officielle kilder omfatter:
Retsinformation, som offentliggør selskabsloven og senere ændringer.
Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med og vejleder om en række selskabsretlige og registreringsmæssige forhold.
Virk, som anvendes til registrering og ændring af selskabsoplysninger.
Selskabsloven og tilhørende regler ændres løbende. Oplysninger på denne side er derfor generelle og kan ikke erstatte den gældende lovtekst eller konkret juridisk rådgivning.

Lovgrundlag senest kontrolleret den 25. august 2026. Senere ændringer og ikrafttrædelsesbestemmelser bør altid kontrolleres i den aktuelle lovtekst på Retsinformation.

BetterBoards bestyrelsesportal kan understøtte bestyrelsens og direktionens administrative arbejdsprocesser før, under og efter ledelsesmøder.
Løsningen kan blandt andet anvendes til:
Planlægning af møder og tilbagevendende opgaver.
Oprettelse og distribution af dagsordener.
Sikker adgang til mødemateriale og beslutningsoplæg.
Rollebaseret adgang for bestyrelse, direktion, udvalg og gæster.
Versionsstyring af dokumenter.
Registrering af beslutninger og handlingspunkter.
Placering af ansvarlige personer og frister.
Udarbejdelse og godkendelse af referater.
Digital underskrift.
Søgning i tidligere møder og dokumenter.
En bestyrelsesportal kan styrke struktur, dokumentation og opfølgning, men den sikrer ikke i sig selv, at selskabet overholder selskabsloven. Ledelsen har fortsat ansvaret for at vurdere lovkravene og indhente relevant rådgivning.
Læs mere om BetterBoards bestyrelsesportal og mulighederne for at understøtte selskabets ledelsesarbejde.