Hvad er et revisionsprotokollat?

Senest opdateret: 15. september 2026

Fagligt gennemgået af BetterBoard

Et revisionsprotokollat er revisors skriftlige rapportering til virksomhedens øverste ledelse om den udførte revision og væsentlige forhold, som bestyrelsen bør kende. Dokumentet kan blandt andet behandle revisionsrisici, regnskabsmæssige skøn, interne kontroller, konstaterede fejl, going concern og revisors uafhængighed.

Revisionsprotokollatet må ikke forveksles med revisionspåtegningen i årsrapporten. Påtegningen er normalt offentlig, mens protokollatet er en mere detaljeret og som udgangspunkt fortrolig ledelsesrapportering. Kravene til form, indhold, modtager og underskrift varierer efter virksomhedstype, revisionsopgave og gældende regler.

Denne guide forklarer, hvordan bestyrelsen forbereder, behandler, dokumenterer og følger op på revisionsprotokollen. Indholdet er generelt og kan ikke erstatte konkret rådgivning fra revisor eller juridiske specialister.

Et revisionsprotokollat er revisors skriftlige rapportering til den øverste ledelse om revisionens gennemførelse og de forhold, som ledelsen bør kende. Det kan sammenfatte revisionsstrategi, væsentlige risici, regnskabsmæssige skøn, interne kontroller, konstaterede fejl, going concern og revisors uafhængighed. Indhold og form afhænger af virksomhed og regelsæt.

Dokumentet kaldes også en revisionsprotokol, og i internationale sammenhænge kan beslægtet rapportering være rettet til ”those charged with governance” eller revisionsudvalget. Betegnelserne er ikke altid identiske. Bestyrelsen bør derfor forstå dokumentets konkrete status og ikke antage, at alle protokollater følger samme skabelon eller lovkrav.

Formålet er at give bestyrelsen et kvalificeret grundlag for dens tilsyn med regnskabsaflæggelse, revision, risici og interne kontroller. Revisor kan fremhæve forhold, som ikke nødvendigvis ændrer revisionspåtegningen, men som kræver ledelsens opmærksomhed. Rapporteringen skaber også et dokumenteret spor for dialogen mellem revisor og den øverste ledelse.

Protokollatet flytter ikke ansvaret for årsrapporten eller virksomhedens kontroller til revisor. Ledelsen skal fortsat udarbejde et retvisende regnskab, etablere relevante kontroller og reagere på identificerede mangler. Revisor rapporterer observationer og vurderinger inden for revisionsopgavens ramme.

Nej. Danske virksomheder er ikke nødvendigvis underlagt ét generelt krav om samme revisionsprotokollat. Pligten og rapporteringsformen kan afhænge af, om virksomheden er af interesse for offentligheden, dens branche, selskabsform, særlovgivning, revisionsstandarder og den indgåede revisionsaftale. For visse enheder gælder særlige krav til rapportering til revisionsudvalg eller øverste ledelse.

Bestyrelsen bør afklare den konkrete ramme med revisor ved opgavens begyndelse. Selv når et bestemt format ikke er lovpligtigt, kan skriftlig governance-rapportering være aftalt og hensigtsmæssig. Teksten her er generel og erstatter ikke juridisk eller revisionsfaglig rådgivning.

Revisionspåtegningen er revisors erklæring på årsregnskabet. Den beskriver blandt andet konklusionen og grundlaget og offentliggøres normalt som del af årsrapporten. Revisionsprotokollatet er derimod rettet mod virksomhedens øverste ledelse og giver en mere detaljeret, normalt fortrolig rapportering om den udførte revision og væsentlige fund.

En revisionspåtegning uden modifikation betyder ikke, at protokollatet er uden bemærkninger. Revisor kan have observationer om kontrolsvagheder, estimater eller processer, som ikke er væsentlige nok til at ændre konklusionen på regnskabet. Bestyrelsen skal derfor læse begge dokumenter i deres rette funktion.

Dokumenterne hænger sammen, men har forskellige afsendere, målgrupper og retlig betydning. Bestyrelsen bør undgå at kopiere protokollatet ind i sit referat. Referatet skal dokumentere bestyrelsens egen behandling og beslutninger og kan henvise til den kontrollerede dokumentversion.

Den valgte eksterne revisor udarbejder rapporteringen på baggrund af den udførte revision og de gældende krav. Dokumentet er revisors kommunikation og må ikke redigeres af direktionen eller bestyrelsen, selv om faktuelle misforståelser naturligvis bør afklares. Revisor afgør den endelige formulering inden for sit professionelle ansvar.

Ledelsen leverer regnskabsmateriale, forklaringer og dokumentation, men er ikke medforfatter til revisors konklusioner. Hvis ledelsen er uenig, bør både revisors vurdering og ledelsens respons behandles ordentligt. Uenighed må ikke løses ved at fjerne et væsentligt punkt fra rapporteringen.

Rapporteringen er normalt rettet til den øverste ledelse, typisk bestyrelsen. I virksomheder med revisionsudvalg kan udvalget forberede den mere detaljerede behandling og rapportere til bestyrelsen. Direktionen og økonomifunktionen kan deltage for at forklare forhold og handlingsplaner, men bestyrelsen bør kunne have en selvstændig dialog med revisor.

Modtagerkredsen skal tilpasses fortrolighed og governance. Suppleanter, observatører, ejere og rådgivere har ikke automatisk adgang. Fastlæg i forretningsordenen, hvem der modtager materialet, og hvordan lukkede punkter håndteres.

Et årsprotokollat afgives ofte i forbindelse med afslutningen af revisionen og bestyrelsens behandling af årsrapporten. Revisor kan også kommunikere ved planlægning, delårsrevision eller andre milepæle. Tidspunkt og format bør aftales i revisionsplanen, så bestyrelsen får materialet tidligt nok til reel forberedelse.

Væsentlige eller hastende forhold bør ikke vente på den ordinære årsafslutning. Revisor og formand bør have klare kommunikationsveje for kritiske fund. En mundtlig orientering kan være nødvendig hurtigt, men væsentlig kommunikation bør dokumenteres efter de regler og standarder, der gælder.

Indholdet kan blandt andet omfatte:

• Revisionens omfang, strategi, væsentlighed og begrænsninger.
• Væsentlige revisions- og regnskabsmæssige risici.
• Regnskabspraksis, skøn, usikkerheder og usædvanlige transaktioner.
• Going concern og virksomhedens kapital- og likviditetsforhold.
• Væsentlige fejl, herunder eventuelle ikke-korrigerede fejl.
• Mangler i interne kontroller og anbefalet opfølgning.
• Besvigelsesrisici, lovoverholdelser eller andre relevante forhold.
• Revisors uafhængighed og eventuelle øvrige ydelser.
• Samarbejdet med ledelsen og adgang til nødvendigt materiale.

Det konkrete indhold afhænger af virksomhed, revision og regelsæt.

Revisor anvender væsentlighed til at planlægge og vurdere revisionen. Protokollatet kan forklare det overordnede niveau og de områder, hvor risikoen for væsentlig fejlinformation er størst. Bestyrelsen bør forstå, at revisionen giver høj, men ikke absolut sikkerhed, og at ikke alle transaktioner kontrolleres enkeltvis.

Spørg, hvorfor bestemte områder er vurderet som betydelige, og hvordan revisionen adresserede dem. Sammenhold revisors fokus med virksomhedens egen risikovurdering. Forskelle kan være legitime, fordi revisionsrisiko og forretningsrisiko ikke er samme begreb.

Værdiansættelser, nedskrivninger, hensættelser, levetider og forventede tab kan bygge på ledelsens skøn. Revisor vurderer metoder, data, antagelser og risiko for bias. Protokollatet kan fremhæve væsentlig usikkerhed eller forskelle mellem ledelsens estimat og revisors acceptable interval.

Bestyrelsen bør udfordre de vigtigste antagelser og forstå følsomheden. En placering inden for et acceptabelt interval er ikke nødvendigvis den eneste mulige værdi. Dokumentér, hvilke scenarier ledelsen har analyseret, og hvordan nye oplysninger efter balancedagen påvirker vurderingen.

Under revisionen opnår revisor forståelse af relevante kontroller og kan identificere mangler. Protokollatet kan beskrive problemets karakter, mulig konsekvens og tidligere rapportering. En kontrolmangel betyder ikke automatisk, at årsregnskabet er forkert, men kan øge risikoen og kræve handling.

Bestyrelsen bør bede direktionen om en prioriteret handlingsplan med ansvar, frist og forventet risikoreduktion. Revisor kan kommentere planen, men ledelsen ejer kontrollen. Skeln mellem design, implementering og dokumenteret drift; en ny procedure er ikke effektiv, før den faktisk anvendes og testes.

Revisor kan rapportere konstaterede fejl og forklare, hvilke der er korrigeret, og hvilke ledelsen foreslår at lade stå. Bestyrelsen bør forstå både den enkelte og samlede effekt, herunder kvalitative forhold. En beløbsmæssigt lille fejl kan være vigtig, hvis den påvirker nøgletal, aftaler, vederlag eller regeloverholdelse.

Hvis en fejl ikke korrigeres, bør begrundelsen dokumenteres, og bestyrelsen skal tage stilling på et oplyst grundlag. Gentagne små fejl kan vise en procesmangel. Undgå at behandle revisors oversigt som et automatisk bagatelkatalog uden at forstå årsag og risiko.

Revisor vurderer ledelsens anvendelse af forudsætningen om fortsat drift og relaterede oplysninger. Protokollatet kan omtale likviditetsbudgetter, finansiering, covenant-risici, kapitaltab, støtteerklæringer og væsentlig usikkerhed. Bestyrelsen skal selv vurdere kapitalberedskab og handlemuligheder; revisors arbejde erstatter ikke dette ansvar.

Spørg til scenarier, antagelser, tidshorisont og følsomhed. Hvis finansiering endnu ikke er endeligt aftalt, må den ikke behandles som sikker. Dokumentér bestyrelsens vurdering og eventuelle beredskabsplan i mødebogen.

Revisionen kan afdække indikatorer på besvigelse eller manglende overholdelse af lovgivning, men en almindelig revision er ikke en garanti for at finde alle forhold. Revisor kan kommunikere væsentlige observationer, ledelsens reaktion og behov for yderligere undersøgelse. Fortrolighed og mulige indberetningspligter kan påvirke processen.

Bestyrelsen bør reagere hurtigt, bevare relevant dokumentation og søge juridisk rådgivning. Personer med mulig involvering bør ikke kontrollere undersøgelsen. Del oplysninger efter need-to-know, og undgå forhastede konklusioner i brede referater, før faktum og rettigheder er vurderet.

Revisor skal være uafhængig efter de regler, der gælder for opgaven. Rapporteringen kan beskrive relationer, øvrige ydelser, honorarer og sikkerhedsforanstaltninger samt bekræfte uafhængighed. Kravene er særligt omfattende for virksomheder af interesse for offentligheden og deres revisionsudvalg.

Bestyrelsen bør forstå, hvilke ikke-revisionsydelser revisor eller netværket leverer, og om de er tilladte og godkendt korrekt. Et langt samarbejde, økonomisk afhængighed eller nære relationer kan kræve særlig opmærksomhed. Dokumentér vurderinger og godkendelser efter virksomhedens governance.

Protokollatet giver bestyrelsen information, som den forventes at forholde sig til. Et væsentligt fund forsvinder ikke, fordi bestyrelsen blot kvitterer for modtagelsen. Medlemmerne bør læse materialet, stille spørgsmål, træffe nødvendige beslutninger og følge op på ledelsens handlinger som led i forsvarligt bestyrelsesarbejde.

Bestyrelsens ansvar vurderes konkret efter lov, vedtægter, viden og handlinger. Revisionsprotokollatet er ét informationsgrundlag blandt flere. Hvis oplysningerne er utilstrækkelige, skal bestyrelsen efterspørge mere. Se også den generelle side om bestyrelsesansvar.

Materialet bør udsendes sammen med årsrapport, relevante bilag og ledelsens skriftlige svar i god tid. Formanden og revisionsudvalget kan på forhånd identificere beslutningspunkter, men må ikke begrænse de øvrige medlemmers adgang til væsentlige oplysninger. Revisor bør være til stede, når protokollatet og revisionen drøftes.

Medlemmerne bør notere spørgsmål om ændringer siden sidste år, væsentlige skøn, fejl, kontrolmangler, uafhængighed og forsinkelser. Afsæt tilstrækkelig mødetid og overvej et lukket møde med revisor uden direktionen. Dagsordenen skal skelne mellem orientering, drøftelse og beslutning.

Relevante spørgsmål omfatter:

• Hvilke forhold krævede størst professionel vurdering?
• Hvor var datagrundlaget eller dokumentationen svagest?
• Hvilke antagelser i regnskabet er mest følsomme?
• Er der ukorrigerede fejl eller uenigheder med ledelsen?
• Hvilke kontrolmangler har størst risiko, og er de gentagelser?
• Er going concern-vurderingen robust under downside-scenarier?
• Har revisor fået fuld adgang og rettidige svar?
• Er der forhold ved uafhængighed eller øvrige ydelser?
• Hvad bør bestyrelsen følge op på før næste møde?

Spørgsmålene skal tilpasses virksomheden og protokollatets konkrete indhold.

I nogle sammenhænge underskriver eller kvitterer bestyrelsesmedlemmerne for revisors protokollat. Den konkrete pligt og metode afhænger af virksomhedstype, lovgivning, vedtægt, revisionsaftale og anvendt praksis. Bestyrelsen bør aftale processen med revisor og kontrollere, hvilken dokumentversion der godkendes eller kvitteres for.

En underskrift dokumenterer typisk, at materialet er modtaget og behandlet; den betyder ikke nødvendigvis enighed med alle formuleringer. Uenighed eller supplerende ledelsesrespons bør dokumenteres særskilt. Elektronisk underskrift kan anvendes, når den valgte proces opfylder de relevante krav.

Bestyrelsens mødereferat bør vise, at revisionsprotokollatet og årsrapporten er behandlet, hvilke væsentlige emner der blev drøftet, og hvilke beslutninger der blev truffet. Det er normalt ikke hensigtsmæssigt at kopiere hele revisors fortrolige tekst ind i referatet.

Henvis til dokumentets titel, dato og version. Registrér ansvarlige, frister og opfølgningsform i en beslutningslog. Hvis et medlem er uenig eller inhabilt, skal det håndteres efter de relevante regler. Bevar protokollat og bestyrelsesreferat som separate, sammenkoblede dokumenter.

Direktionen bør omsætte hvert relevant fund til en konkret respons: accepteret risiko, korrigerende handling eller begrundet uenighed. Handlingsplanen skal have ejer, frist, prioritet og dokumentation for effekt. Bestyrelsen bør fokusere på væsentlige og gentagne forhold og aftale, hvilke der kræver rapportering før næste årsrevision.

Luk ikke et punkt alene, fordi en politik er skrevet. Kontrollér, at kontrollen er implementeret og fungerer. Revisor kan ved næste revision følge op, men bestyrelsen skal ikke vente et år på kritiske forhold. Eskalér forsinkelser og ændringer i risikoniveauet.

En erhvervsdrivende fond, en finansiel virksomhed eller en anden reguleret enhed kan være omfattet af særlige krav til revision, rapportering, revisionsudvalg og myndighedskontakt. Fondens bestyrelse har samtidig ansvar for formål, kapital, uddelinger og eventuelle dattervirksomheder.

Brug ikke en almindelig selskabsskabelon uden at kontrollere særlovgivningen. Revisor og juridiske rådgivere bør afklare modtager, indhold, timing, underskrift og eventuel indsendelse. Den generelle rolle for fondens ledelse behandles på siden om fondsbestyrelsen.

Dokumentet kan indeholde oplysninger om kontrolsvagheder, likviditet, tvister, besvigelsesrisici, personforhold og strategiske dispositioner. Det bør klassificeres som fortroligt og distribueres gennem en kontrolleret kanal med rollebaseret adgang. Almindelige mailvedhæftninger kan skabe kopier, fejlafsendelser og uklare versioner.

Brug sikker dokumentdeling, stærk autentifikation og adgangsophør ved udtræden. Downloads og lokale kopier skal indgå i sikkerhedsvurderingen. Særligt følsomme bilag eller lukkede punkter kan kræve en mindre adgangsgruppe, uden at relevante bestyrelsesmedlemmer afskæres fra nødvendigt materiale.

Der findes ikke én universel frist, som kan anvendes isoleret på alle virksomheder. Opbevaringen skal vurderes efter selskabs-, regnskabs-, revisions- og branchespecifikke regler, myndighedskrav, forældelse og behovet for at dokumentere bestyrelsens tilsyn. Relationen til årsrapport og referat skal bevares.

En slettepolitik bør klassificere protokollater særskilt fra arbejdsudkast og dubletter. Personoplysninger skal ikke opbevares uden formål, men væsentlig ledelsesdokumentation må heller ikke slettes mekanisk. Fastlæg ejer, arkivformat, adgang og procedure ved leverandør- eller revisorskifte.

• At antage, at revisionsprotokollat er obligatorisk i samme form for alle virksomheder.
• At forveksle protokollatet med den offentlige revisionspåtegning.
• At udsende materialet så sent, at medlemmerne ikke kan forberede sig.
• At kvittere eller underskrive uden reel behandling.
• At lade direktionens svar erstatte en selvstændig dialog med revisor.
• At lukke kontrolmangler ved aktivitet frem for dokumenteret effekt.
• At undlade ansvarlige og frister for væsentlige bemærkninger.
• At kopiere fortrolige detaljer ukritisk ind i brede referater.
• At opbevare eneste version i private mailbokse eller lokale drev.
• At vente til næste årsrevision med kritiske eller gentagne fund.

En fast årsproces og klar dokumentstyring reducerer risikoen for passiv behandling.

1. Afklar krav, modtager og tidsplan med revisor ved årets begyndelse.
2. Modtag protokollat, årsrapport og ledelsens svar i god tid.
3. Kontrollér dokumentets dato, version og fortrolighedsklasse.
4. Læs væsentlige revisionsrisici, skøn, fejl og kontrolmangler.
5. Drøft going concern, kapitalberedskab og revisors uafhængighed.
6. Hold om nødvendigt en selvstændig session med revisor.
7. Træf beslutninger om korrektioner, accepterede risici og handlinger.
8. Tildel ejere, frister og krav til dokumentation af effekt.
9. Referér behandlingen præcist uden at duplikere fortroligt indhold.
10. Følg op gennem året og bevar protokollat, referat og historik sikkert.

Tjeklisten skal tilpasses virksomhedens størrelse, branche, governance og konkrete revisionsaftale.

• Retsinformation, hvor den gældende revisorlov, selskabslov, årsregnskabslov og relevant særlovgivning kan findes.
• Erhvervsstyrelsen – vejledning om revisionsudvalg, med officiel information om revisionsudvalgets opgaver og relationen til ekstern revision.
• EUR-Lex – forordning (EU) nr. 537/2014, herunder særlige krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
• IAASB – ISA 260 (Revised), om revisors kommunikation med den øverste ledelse.

Kilderne har forskellig retlig status og anvendelsesområde. Kontrollér altid gældende dansk lov, EU-regler, revisionsstandarder, særlovgivning og den konkrete revisionsaftale.

BetterBoards bestyrelsesportal kan samle revisionsprotokollat, årsrapport, revisionsplan, ledelsens svar og bestyrelsens opfølgning i ét rollebaseret digitalt arbejdsmiljø. Det giver medlemmerne adgang til samme aktuelle dokumentversion og reducerer risikoen ved fortrolige mailvedhæftninger.

Portalen kan blandt andet understøtte:

• Sikker distribution af revisionsprotokollat og tilhørende bilag.
• Rollebaseret adgang til fortrolige eller lukkede dokumenter.
• Tydelig versionsstyring før og efter bestyrelsesmødet.
• Sammenhæng mellem dagsorden, referat, beslutninger og opgaver.
• Dokumenteret opfølgning på ansvarlige og frister.
• Genfinding af tidligere protokollater og bestyrelsens behandling.

BetterBoard udfører ikke revision og afgør ikke, hvilke lov- eller standardkrav der gælder. Revisor og virksomhedens ledelse har fortsat ansvaret for rapportering, behandling og opfølgning. Hvis dokumentet skal underskrives eller kvitteres digitalt, kan virksomheden læse om BetterBoards e-signatur.