Senest opdateret: 2. november 2026
Fagligt gennemgået af BetterBoard
Senest opdateret: 2. november 2026
Fagligt gennemgået af BetterBoard
En revisionspåtegning er den uafhængige revisors erklæring om et revideret regnskab. Den indeholder revisors konklusion om, hvorvidt regnskabet i alle væsentlige henseender giver et retvisende billede efter den relevante regnskabsramme, og forklarer grundlaget for konklusionen. Påtegningen indgår i årsrapporten, når årsregnskabet er revideret.
For en bestyrelse er det vigtigt både at forstå konklusionen og at læse eventuelle afsnit om forbehold, fortsat drift og andre forhold. Revision giver høj, men ikke absolut sikkerhed, og den fjerner ikke ledelsens ansvar for regnskabet.
Her får du et praktisk overblik over typer af revisionspåtegninger, eksempler og spørgsmål til revisor. Regler og vurderinger afhænger af virksomhedens forhold; guiden erstatter ikke konkret revisionsfaglig eller juridisk rådgivning.
Påtegningen giver ejere, långivere og andre regnskabsbrugere et selvstændigt udgangspunkt for at vurdere årsregnskabet. Revisors konklusion handler om regnskabets samlede retvisende billede inden for den relevante regnskabsmæssige ramme. Den kan dermed styrke tilliden til oplysningerne, når modtageren forstår både resultatet og revisionens begrænsninger.
For bestyrelsen er værdien også dialogen bag påtegningen. Et væsentligt spørgsmål kan dreje sig om finansiering, regnskabsmæssige skøn eller dokumentation. Bestyrelsen bør ikke nøjes med at kontrollere, om konklusionen ser positiv ud, men forstå, hvad revisor faktisk har vurderet, og om andre afsnit kræver handling.
En påtegning identificerer det reviderede regnskab og beskriver revisors konklusion, grundlaget for konklusionen og revisors ansvar. Hvor det er relevant, omtales væsentlig usikkerhed om fortsat drift, fremhævelser af forhold i regnskabet og oplysninger om andre forhold. En udtalelse om ledelsesberetningen kan også indgå, afhængigt af opgaven og reglerne.
Påtegningen dateres og underskrives. Den konkrete udformning afhænger af virksomhed og opgave, og læseren skal ikke forudsætte, at alle særlige afsnit findes i enhver påtegning. Se Erhvervsstyrelsens vejledning i kildeafsnittet for de nærmere krav og undtagelser.
| Konklusion | Hvad skal læseren forstå? |
|---|---|
| Uden modifikation | Revisor konkluderer, at regnskabet i alle væsentlige henseender er retvisende efter den anvendte ramme. |
| Med forbehold | Et væsentligt forhold eller manglende bevis påvirker konklusionen, men virkningen er efter revisors vurdering ikke gennemgribende. |
| Afkræftende | Væsentlig og gennemgribende fejlinformation betyder, at revisor konkluderer, at regnskabet ikke er retvisende. |
| Ingen konklusion | Revisor kan ikke opnå tilstrækkeligt egnet bevis, og den mulige virkning er både væsentlig og gennemgribende. |
Skellet mellem væsentlig og gennemgribende kræver revisionsfaglig vurdering. Bestyrelsen bør få forklaret både årsagen og den potentielle virkning, frem for at bruge tabellen som en mekanisk facitliste. En ændret konklusion kan udspringe af en faktisk fejl eller af, at revisor ikke har kunnet skaffe tilstrækkeligt bevis. Det er forskellige situationer med forskellige mulige løsninger.
Læs derfor både konklusionen og det tilhørende afsnit om grundlaget. Undersøg også, om andre afsnit peger på forhold, der kræver særskilt opmærksomhed.
Udtrykket blank revisionspåtegning bruges i daglig tale typisk om en konklusion uden modifikation. Det betyder, at revisor på grundlag af sit arbejde konkluderer, at regnskabet i alle væsentlige henseender giver et retvisende billede efter den relevante ramme. Det er ikke en garanti for, at hver enkelt post er fejlfri.
Ordet blank kan skabe en forkert forventning om, at der ikke står andet vigtigt. En påtegning uden modifikation kan indeholde et særskilt afsnit om væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift eller andre relevante oplysninger. Læs derfor altid den konkrete tekst og dens henvisninger til regnskabet.
Et forbehold er en modifikation af revisors konklusion. Det kan skyldes, at regnskabet indeholder væsentlig fejlinformation, eller at revisor ikke har kunnet opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. I begge tilfælde vurderer revisor, at den faktiske eller mulige virkning ikke er gennemgribende for regnskabet som helhed.
Et eksempel kan være en væsentlig regnskabspost, hvor dokumentationen er utilstrækkelig, uden at usikkerheden påvirker hele regnskabet gennemgribende. Eksemplet illustrerer princippet; den konkrete formulering og konklusion afhænger af revisors vurdering. Bestyrelsen bør bede om en klar forklaring på årsag, beløbsmæssig betydning og mulige næste skridt.
En afkræftende konklusion er relevant, når revisor har opnået tilstrækkeligt og egnet bevis for, at fejlinformation er både væsentlig og gennemgribende for regnskabet. Revisor konkluderer dermed, at regnskabet ikke giver et retvisende billede efter den relevante regnskabsramme.
For bestyrelsen er det væsentligt at forstå, hvilke dele af regnskabet der påvirkes, hvorfor ledelsens og revisors vurderinger eventuelt er forskellige, og om årsrapporten kan korrigeres før den endelige afgivelse. Inddrag revisor og relevant rådgivning tidligt. Bestyrelsen bør undgå at beskrive konklusionen som blot en teknisk formalitet.
Hvis revisor ikke kan opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, og de mulige virkninger af uopdaget fejlinformation kan være både væsentlige og gennemgribende, kan revisor undlade at udtrykke en konklusion. Det er ikke det samme som en afkræftende konklusion: Ved den afkræftende konklusion har revisor tilstrækkeligt bevis for en væsentlig og gennemgribende fejl.
Bestyrelsen bør undersøge, om årsagen er manglende materiale, utilgængelige data eller andre begrænsninger. Den bør derefter vurdere, om yderligere dokumentation eller handling er mulig, og hvilke konsekvenser erklæringen har for virksomhedens interessenter.
Start med at identificere virksomhed, periode og de regnskaber, revisor har revideret. Læs konklusionen sammen med afsnittet om grundlaget. Gå derefter videre til eventuelle særskilte afsnit om fortsat drift, fremhævede forhold og øvrige oplysninger. Læs de noter, som der henvises til, og forstå revisors udtalelse om ledelsesberetningen, hvis den indgår.
Sammenhold til sidst påtegningen med den endelige årsrapport og den øvrige kommunikation fra revisor. Kontrollér, at bestyrelsen behandler den endelige version. Medlemmerne bør stille spørgsmål, når formuleringer eller konsekvenser er uklare, også når konklusionen ikke er modificeret.
Revision giver høj, men ikke absolut sikkerhed. Revisor planlægger og udfører arbejdet med fokus på risiko for væsentlig fejlinformation; det indebærer ikke en kontrol af hver eneste transaktion eller en garanti for, at alle fejl og besvigelser opdages. Regnskabsmæssige skøn kan fortsat være usikre, selv når de ligger inden for et acceptabelt grundlag.
Påtegningen er heller ikke et løfte om fremtidig indtjening eller overlevelse. Den erstatter ikke bestyrelsens egen vurdering af strategi, kapitalberedskab, risici eller virksomhedens interne kontrol. Forstå derfor konklusionen i sammenhæng med årsrapportens oplysninger og virksomhedens aktuelle situation.
Going concern betyder fortsat drift og handler om forudsætningen for regnskabets aflæggelse. Ledelsen vurderer, om grundlaget er passende, og hvilke oplysninger der skal gives. Revisor vurderer ledelsens brug af forudsætningen og oplysningerne samt betydningen for erklæringen.
Hvis der er en væsentlig usikkerhed, og regnskabet beskriver den tilstrækkeligt, kan revisor omtale den i et særskilt afsnit uden at modificere konklusionen. Mangelfulde oplysninger eller et uegnet regnskabsgrundlag kan derimod kræve modifikation. Den konkrete konklusion afhænger af forholdene og revisors vurdering, ikke alene af at virksomheden har økonomiske udfordringer.
En fremhævelse retter læserens opmærksomhed mod et forhold, som allerede er præsenteret eller oplyst i regnskabet, og som er afgørende for forståelsen. Den er ikke i sig selv et forbehold og må ikke bruges som erstatning for en nødvendig modifikation, hvis regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler.
Bestyrelsen bør læse fremhævelsen sammen med den pågældende note og få forklaret, hvorfor forholdet er vigtigt. Den bør også vurdere behovet for kommunikation til relevante interessenter. Betegnelser og krav følger erklæringsregler og standarder, så spørg revisor ved tvivl om en konkret formulering.
Revisionspåtegningen kan indeholde oplysninger om andre forhold efter de gældende regler. Det kan for eksempel vedrøre visse overtrædelser af bogføringslovgivningen eller forhold, som kan give anledning til ledelsesansvar. Et sådant afsnit skal læses selvstændigt og må ikke forveksles med revisors konklusion om regnskabets retvisende billede.
Bestyrelsen bør afklare, hvad revisor har observeret, hvem der er berørt, og hvilken respons der er nødvendig. Eventuelle konsekvenser afhænger af de konkrete forhold. Ved mistanke om alvorlige forhold kan uafhængig juridisk eller anden specialiseret rådgivning være relevant.
Ledelsespåtegningen er ledelsens erklæring om årsrapporten og dens ansvar for regnskabsaflæggelsen. Revisionspåtegningen er derimod den uafhængige revisors erklæring baseret på den udførte revision. De to dokumenter har forskellige afsendere og funktioner, selv om begge kan være en del af samme årsrapport.
En revisionspåtegning overtager ikke ledelsens ansvar. Bestyrelsen og direktionen skal fortsat tage stilling til det regnskab, de afgiver, og til grundlaget for væsentlige vurderinger. Læs mere om bestyrelsesansvar og vær opmærksom på, at pligterne varierer med organisationsform og omstændigheder.
Revisionspåtegningen er revisors erklæring om det reviderede regnskab og indgår i årsrapporten. Et revisionsprotokollat er en særskilt rapportering til den øverste ledelse om revisionen og relevante fund. Det er normalt mere detaljeret og fortroligt, mens årsrapporten for mange virksomheder er offentligt tilgængelig.
En konklusion uden modifikation udelukker ikke, at revisor har observationer om eksempelvis interne kontroller eller processer. Bestyrelsen bør derfor behandle begge dokumenter efter deres formål. Læs den selvstændige guide til revisionsprotokollat for behandling og opfølgning.
En revision af et regnskab giver grundlag for en revisionspåtegning og høj grad af sikkerhed, men ikke absolut sikkerhed. Udvidet gennemgang og review er andre erklæringsopgaver med andre arbejdshandlinger og sikkerhedsniveauer. Assistance med opstilling af regnskab er heller ikke det samme som revision eller en revisionskonklusion.
Ved udvidet gennemgang bygger arbejdet på review suppleret med særlige handlinger efter den relevante standard. Læs erklæringens overskrift, opgavens beskrivelse og konklusion frem for at antage, at enhver tekst fra en revisor er en revisionspåtegning. Få rådgivning om, hvilken opgave virksomheden må vælge og faktisk har bestilt.
Nej. Om et årsregnskab skal revideres, afhænger af den konkrete virksomhed og gældende regler. Nogle virksomheder kan fravælge revision, hvis betingelserne er opfyldt og beslutningen håndteres korrekt; andre kan være omfattet af særlige krav. Vedtægter, aftaler, finansiering eller tilskudsvilkår kan også have betydning.
Fravalg bør ikke behandles som en automatisk konsekvens af en bestemt størrelse. Erhvervsstyrelsen beskriver blandt andet et oplysningskrav i ledelsespåtegningen ved fremadrettet fravalg. Afklar virksomhedens aktuelle situation med revisor og undersøg de gældende regler, før der træffes eller gennemføres en beslutning.
En forening kan få sit regnskab revideret, men kravene kan afhænge af foreningens type, aktiviteter, vedtægter, tilskudsbetingelser og eventuel særlovgivning. Nogle foreninger anvender en medlemsvalgt revisor, mens andre har brug for en godkendt revisor. Betegnelsen revisor fortæller derfor ikke alene, hvilke kvalifikationer eller hvilken erklæringsopgave der er tale om.
Bestyrelsen bør undersøge, hvem der er valgt, hvad vedtægter og øvrige krav siger, og hvilken sikkerhed erklæringen faktisk giver. Et standardeksempel fra et kapitalselskab kan ikke uden videre overføres til alle foreninger. Ved tvivl bør foreningen søge konkret rådgivning.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde regnskabet og for de oplysninger, vurderinger og kontroller, der ligger bag. Revisor har ansvaret for at planlægge og udføre revisionen og for sin uafhængige konklusion. Bestyrelsen skal som led i sit tilsyn forstå væsentlige forhold og reagere på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Ansvarsfordelingen betyder, at revisor ikke kan overtage ledelsens beslutninger, og at bestyrelsen ikke bør redigere sig til en ønsket revisionskonklusion. Se også bestyrelsens rolle. De konkrete juridiske pligter og roller afhænger af virksomhedens form og situation.
En god proces starter før det afsluttende bestyrelsesmøde. Planlæg tidsfrister, revisionsarbejde og forventede beslutninger sammen med direktion og revisor. Sørg for, at medlemmerne får adgang til den samlede årsrapport, revisors rapportering og forklaringer på væsentlige ændringer, skøn og risici i rimelig tid.
Forberedelsen bør gøre det muligt at stille spørgsmål, før en endelig årsrapport behandles. En liste over åbne punkter kan vise, hvem der ejer dem, og hvornår de skal afklares. Hvis afgørende oplysninger først kommer umiddelbart før mødet, bør bestyrelsen tage stilling til, om den har et forsvarligt beslutningsgrundlag.
Bestyrelsen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Spørgsmålene er et udgangspunkt og skal tilpasses virksomhedens situation. Bed om konkrete eksempler og om forklaring på usikkerheder. Drøft også, om bestyrelsen har brug for yderligere information eller uafhængig rådgivning, inden den træffer sine beslutninger.
Få hurtig klarhed over, om revisor ser en fejl i regnskabet eller mangler bevis. Bed ledelsen fremlægge sit synspunkt, de bagvedliggende data og mulige korrigerende handlinger. Afklar med revisor, om forholdet kan løses før afgivelsen, uden at gå på kompromis med regnskabets indhold eller revisors uafhængighed.
Hvis et forbehold fastholdes, bør bestyrelsen forstå betydningen for regnskabsbrugere, aftaler og den videre proces. Relevante konsekvenser afhænger af de konkrete aftaler og regler; et forbehold medfører ikke automatisk den samme reaktion hos alle interessenter. Dokumentér drøftelser, beslutninger, ansvar og opfølgning.
Referatet bør vise, at bestyrelsen har behandlet årsrapporten og revisors væsentlige oplysninger, hvilke spørgsmål der blev rejst, og hvilke beslutninger der blev truffet. Det kan henvise til relevante bilag og den version, der lå til grund for behandlingen. Handlingspunkter bør have en ansvarlig og en realistisk frist.
Dokumentation er ikke det samme som en fuldstændig gengivelse af alle fortrolige revisionsdetaljer. Vurder informationsbehov og adgang, og følg virksomhedens retningslinjer. En registreret handling bør senere følges op med dokumentation for resultatet. Hvis bestyrelsen er uenig eller savner oplysninger, bør det behandles tydeligt og sagligt.
Et forenklet, fiktivt eksempel på en konklusion uden modifikation kan beskrives sådan: Revisor har revideret virksomhedens årsregnskab og konkluderer på baggrund af revisionen, at det giver et retvisende billede i alle væsentlige henseender efter den relevante regnskabsramme. En faktisk påtegning indeholder flere obligatoriske elementer og den præcise formulering afhænger af opgaven.
Et eksempel med forbehold kan handle om manglende bevis for en væsentlig post, hvor den mulige virkning ikke vurderes gennemgribende. Eksemplerne er kun til forståelse og er ikke skabeloner, som en bestyrelse eller virksomhed kan bruge som erstatning for revisors erklæring.
Omsæt væsentlige observationer til konkrete handlinger. Ledelsen kan eksempelvis få ansvar for at forbedre en afstemning, fremskaffe dokumentation eller opdatere et likviditetsbudget. Bestyrelsen bør kende frist, ansvarlig og forventet effekt og efterfølgende få en status, der viser, om tiltaget virker i praksis.
Ikke alle observationer påvirker påtegningens konklusion, og bestyrelsen bør prioritere efter risiko og konsekvens. Gentagne problemer kan indikere en bredere procesmangel. Se guiden om intern kontrol for en mere udførlig behandling af kontroller, ansvar og opfølgning.
Kontrollér altid gældende lovgivning og relevante standarder i den konkrete sag; regler og vejledninger kan blive ændret.
BetterBoards bestyrelsesportal kan samle dagsorden, årsrapport og relevante bilag til bestyrelsens behandling. Materialet kan deles med relevante personer efter deres rolle og behov, så bestyrelsen har et fælles udgangspunkt for forberedelsen.
Drøftelser og beslutninger kan dokumenteres i referatet, mens opgaver og ansvar kan følges op efter mødet. Det gør det lettere at genfinde bestyrelsens materiale og holde styr på åbne punkter. Bestyrelsen skal selv fastlægge passende adgang og arbejdsgange for fortrolige dokumenter.
Portalen udfører ikke revision og erstatter ikke revisors uafhængige vurdering eller ledelsens ansvar for årsrapporten. Værktøjet er en støtte til bestyrelsesarbejdet, ikke en automatisk opfyldelse af juridiske eller regnskabsmæssige pligter.
Portal hosting
| Man: | 08.00 – 16.00 |
| Tir: | 08.00 – 16.00 |
| Ons: | 08.00 – 16.00 |
| Tors: | 08.00 – 16.00 |
| Fre: | 08.00 – 15.00 |
Hold dig opdateret
Tilmeld dig BetterBoards nyhedsbrev og hold dig opdateret på nye funktioner, kommende begivenheder, invitationer til webinarer og meget mere.
"*" indicates required fields

Vi anvender cookies og lignende teknologier for at få hjemmesiden til at fungere, føre statistik og - hvis du giver samtykke - til markedsføringsformål. Du kan selv vælge, hvilke typer cookies vi må bruge, og ændre dit valg når som helst.

For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at lagre og/eller få adgang til oplysninger på din enhed. Ved at give samtykke til disse teknologier giver du os mulighed for at behandle data såsom browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en indvirkning på visse funktioner og muligheder.