Hvordan opretter man en fond?

Senest opdateret: 15. september 2026

Fagligt gennemgået af BetterBoard

Oprettelse af en fond er en juridisk og økonomisk proces, hvor en formue bindes varigt til et bestemt formål og placeres under en selvstændig ledelse. Fonden får ingen ejere, og stifteren kan som udgangspunkt ikke senere tage kapitalen tilbage eller frit ændre formålet. Derfor skal konstruktionen være gennemtænkt, før dokumenterne underskrives.

Processen afhænger især af, om der oprettes en erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende fond, hvilke aktiver der indskydes, og om fonden skal uddele midler, eje en virksomhed eller selv drive aktivitet. Valget har betydning for kapitalkrav, fondsmyndighed, registrering, ledelse, regnskab, revision og skat.

Denne guide gennemgår beslutningerne fra den første formålsanalyse til registrering og driftsstart. Den giver generel information og erstatter ikke konkret juridisk, skattemæssig eller regnskabsmæssig rådgivning.

At oprette en fond betyder at udskille en formue varigt og uigenkaldeligt til et bestemt formål og placere den under en selvstændig ledelse. Fonden bliver en selvejende juridisk enhed uden ejere. Stifteren overdrager derfor mere end penge eller aktiver: rådigheden bindes til vedtægten og fondens formål.

En fond er ikke blot en konto, pulje eller almindelig virksomhed med et velgørende navn. Konstruktionen kræver fondskarakter, et bæredygtigt kapitalgrundlag og en ledelse, som kan handle uafhængigt inden for loven. Læs den generelle definition på siden om fond.

Før dokumenterne udarbejdes, bør stifteren afklare, hvilket problem fonden skal løse, hvor længe den skal virke, hvilke aktiviteter den skal udføre, og hvordan den finansieres. Det skal også besluttes, om fonden skal foretage uddelinger, drive virksomhed, eje selskaber eller selv udføre et ideelt formål.

Overvej alternativer som forening, selskab, donor-advised løsning eller testamente. En fond giver kontinuitet, men reducerer stifterens fremtidige råderum. Oprettelsen bør derfor bygge på en samlet juridisk, økonomisk, skattemæssig og governance-mæssig analyse frem for ønsket om en bestemt etiket.

Det første juridiske hovedspørgsmål er, om fonden bliver erhvervsdrivende, ikke-erhvervsdrivende eller omfattet af særlovgivning. Klassifikationen afhænger af fondens faktiske aktiviteter, ejerforhold og lovens kriterier – ikke kun af navnet eller om formålet er almennyttigt.

En fond kan være almennyttig og samtidig erhvervsdrivende. Den kan også have investeringer uden nødvendigvis at være erhvervsdrivende. Valget påvirker myndighed, kapitalkrav, registrering, bestyrelsesregler, regnskab og tilsyn. Se den uddybende side om erhvervsdrivende fond.

Tabellen er en praktisk oversigt, ikke en klassifikationsafgørelse. Undtagelser, særlove og konkrete kontrolforhold kan ændre resultatet. Hvis fonden forventes at eje en virksomhed, levere ydelser, udleje fast ejendom eller modtage betaling, bør grænsen undersøges af en fondsretlig rådgiver før stiftelsen.

Formålet er fondens retlige kompas. Det skal være tilstrækkeligt bestemt til at afgrænse bestyrelsens mandat, men robust nok til at fungere, når samfund, teknologi og behov ændrer sig. Beskriv hvem eller hvad fonden skal gavne, hvilke aktiviteter eller uddelinger der kan anvendes, og eventuelle geografiske eller faglige grænser.

Et meget snævert formål kan blive umuligt at opfylde; et uklart formål kan skabe tvivl, konflikter og uens uddelingspraksis. Stifterens hensigt bør dokumenteres uden at gøre fonden afhængig af løbende instruktioner. Senere ændringer kræver normalt myndighedens tilladelse.

Kapitalen afhænger af fondstypen. En erhvervsdrivende fond skal som udgangspunkt have mindst 300.000 kr. i grundkapital. For en fond inden for fondslovens almindelige område er udgangspunktet en formue på mindst 1 mio. kr. Beløbene skal altid kontrolleres i den aktuelle lovgivning, fordi undtagelser og ændringer kan være relevante.

Det formelle minimum er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Kapitalen skal kunne bære administration, revision, investeringer og formålsaktiviteter. En fond uden realistisk økonomisk bæreevne risikerer, at formålet aldrig får reel virkning.

Fondens formue skal reelt overgå fra stifteren til fonden. Udskillelsen skal være uigenkaldelig, og stifteren må ikke bevare en adgang til at tage midlerne tilbage eller bruge dem privat. Kontanter skal kunne dokumenteres, og andre aktiver skal identificeres, overdrages og værdiansættes forsvarligt.

Indskydes kapitalandele, fast ejendom, immaterielle rettigheder eller en virksomhed, kræver processen ofte vurderings-, finansierings- og skattedokumentation. Pant, medejere og aftaler kan begrænse overdragelsen. Planen bør derfor testes, før stiftelsesdokumentet underskrives.

Stiftelsesdokumentet dokumenterer beslutningen om at etablere fonden og den konkrete formueudskillelse. Det bør identificere stifteren, beskrive de indskudte aktiver, fastlægge ikrafttrædelsen og vedlægge den vedtægt, som skal styre fonden. For erhvervsdrivende fonde gælder konkrete lovkrav til dokumentation og registrering.

Alle bilag skal stemme overens. Uens navne, beløb, datoer eller ledelsesoplysninger kan forsinke processen. Dokumentet bør også håndtere eventuelle betingelser, omkostninger ved stiftelsen og den første ledelses udpegning uden at undergrave fondens selvstændighed.

Vedtægten er fondens langsigtede styringsgrundlag. Den skal efter de relevante regler blandt andet angive navn, stifter, hjemsted, formål, kapital eller formue, regnskabsår, ledelsesstruktur, udpegning og funktionsperioder samt anvendelse af overskud og uddelinger. For erhvervsdrivende fonde er også tegningsregel og forhold om erhvervsaktiviteten centrale.

Vedtægten bør være operationel, entydig og indbyrdes sammenhængende. Undgå at kopiere en standardskabelon uden at teste konsekvenserne. Se den detaljerede behandling på siden om fondsvedtægter.

Fonden skal have en selvstændig bestyrelse, der varetager fondens interesser og formål. Vedtægten skal beskrive, hvordan medlemmer udpeges og udskiftes, hvor længe de fungerer, og hvordan kontinuitet sikres. En erhvervsdrivende fond skal have mindst tre bestyrelsesmedlemmer; andre regler kan gælde efter fondstype og vedtægt.

Sammensætningen bør matche opgaven: investering, uddeling, drift, økonomi, jura, risici og eventuelt aktivt ejerskab. Stifterrelationer må ikke gøre ledelsen illusorisk. Læs mere om ansvar og praksis under fondsbestyrelse.

Stifteren kan gennem vedtægten præge formål, udpegningsmekanismer og visse overordnede rammer. Men en fond forudsætter reel selvstændighed. Stifteren kan ikke bevare ejerbeføjelser, fri tilbagekaldelsesret eller en kontrol, som gør fondens ledelse til en formalitet.

En stifter kan i visse tilfælde være bestyrelsesmedlem eller have en rolle i udpegningen, men løsningen skal vurderes efter fondstype, habilitet, uafhængighed og reglerne om ledelsens sammensætning. Langsigtet indflydelse bør designes gennem robuste principper – ikke løbende særinstruktioner.

Navnet skal opfylde reglerne for fondstypen og må ikke være vildledende eller kunne forveksles med eksisterende navne. Undersøg navne, domæner og eventuelle varemærker tidligt. Hjemstedet har betydning for registrering og praktisk administration, mens regnskabsåret bør passe til fondens aktiviteter, investeringer og uddelingscyklus.

Disse valg virker administrative, men påvirker vedtægt, registrering, årsrapport og årshjul. Sørg for, at samme oplysninger bruges konsekvent i stiftelsesdokument, vedtægt, bankmateriale, rådgiverdokumenter og myndighedsanmeldelser.

En erhvervsdrivende fond skal anmeldes og registreres efter erhvervsfondslovens regler. Dokumentationen omfatter blandt andet stiftelsesgrundlag, vedtægt, kapital, ledelse, tegningsregel og relevante erklæringer. Registreringen giver fonden et CVR-nummer og gør centrale oplysninger offentligt tilgængelige.

Frister og digitale felter skal kontrolleres ved indsendelsen. Hvis aktiver indskydes på anden måde end kontant, eller hvis konstruktionen indebærer virksomhedsoverdragelse, kan yderligere dokumentation være nødvendig. Registrering er ikke det samme som skattemæssig accept eller godkendelse af alle tilknyttede dispositioner.

En ikke-erhvervsdrivende fond inden for fondslovens område skal have fondskarakter, en tilstrækkeligt udskilt formue, et bestemt formål og en selvstændig ledelse. Civilstyrelsen er fondsmyndighed for mange af disse fonde. Anmeldelse, vedtægt, kapitaldokumentation og ledelsesoplysninger skal opfylde de gældende krav.

Nogle institutioner og fonde falder uden for fondsloven eller er reguleret særskilt. Derfor bør man ikke konkludere ud fra betegnelsen alene. Myndighed, skat og registreringsbehov skal afklares samlet, før midlerne bindes.

En fond er ikke automatisk skattefri. Skatteforholdene afhænger af fondstype, indtægter, aktiver, erhvervsaktivitet, uddelinger, hensættelser og eventuelle selskaber. Overdragelse af en virksomhed eller værdier til fonden kan samtidig udløse spørgsmål om avance, succession, gave, boafgift og fradrag.

Skatteanalysen bør ligge før den irreversible formueudskillelse. Fondsretlige og skattemæssige definitioner er ikke nødvendigvis identiske. Indhent derfor specialiseret rådgivning og eventuelt bindende svar, når væsentlige dispositioner eller usikker lovfortolkning gør det relevant.

Hvis fonden skal uddele midler, bør vedtægten og økonomimodellen understøtte en klar uddelingspraksis. Fastlæg målgruppe, kriterier, beslutningskompetence, habilitet, dokumentation, udbetaling og opfølgning. Uddelinger skal ligge inden for formålet og være forsvarlige i forhold til kapital og likviditet.

Beslut også, om fonden modtager ansøgninger eller arbejder opsøgende. En pulje eller et legat kan være et virkemiddel, men ændrer ikke bestyrelsens pligt til ensartet og dokumenteret behandling. Persondata og fortrolige oplysninger skal indbygges i processen fra starten.

Vedtægten bør suppleres af en praktisk governance-ramme. Bestyrelsens forretningsorden kan regulere møder, materiale, habilitet, fortrolighed, protokol, økonomirapportering, risici og samarbejdet med en eventuel direktion eller administrator. Kompetencefordelingen skal være tydelig fra første møde.

Etabler også et årshjul for budget, investering, uddelinger, årsrapport, revision, evaluering og myndighedsfrister. Gode processer ved stiftelsen reducerer personafhængighed og gør det lettere for kommende medlemmer at forstå stifterviljen og fondens beslutningshistorik.

Stifteren, familien, virksomheder, rådgivere og potentielle modtagere kan skabe interessekonflikter. Vedtægt og arbejdsgange bør derfor gøre det muligt at identificere og håndtere habilitet konkret. Et medlem bør ikke deltage i behandling eller beslutning, når vedkommende har en uvedkommende særinteresse.

Dokumentér konflikt, fratræden, beslutningsdygtighed og de saglige kriterier. Aftaler med nærtstående bør kunne forklares og være forsvarlige for fonden. En generel loyalitetserklæring erstatter ikke vurderingen i den enkelte sag.

Efter stiftelsen skal fonden have konti og økonomiprocesser adskilt fra stifteren. Banken vil typisk kræve stiftelsesdokument, vedtægt, CVR-oplysninger, legitimation og oplysninger om ledelse og reelle ejere. Bogføring, bilagsflow, betalinger og fuldmagter bør designes med funktionsadskillelse og dokumenterede godkendelser.

Regnskabs- og revisionskrav afhænger af fondstype og lovgivning. Vælg revisor og regnskabssetup tidligt, så åbningsbalance, værdiansættelser og første regnskabsår behandles korrekt. Revisor kontrollerer, men overtager ikke bestyrelsens ansvar.

En fond er selvejende og har derfor ikke kapitalejere som et selskab. Den kan alligevel være omfattet af regler om registrering af reelle ejere. For fonde kan registreringen knytte sig til personer i ledelsen, særlige begunstigede grupper eller andre med kontrol efter reglernes kriterier.

Oplysningerne skal vurderes konkret og holdes opdateret. En bank kan desuden efter hvidvaskreglerne efterspørge dokumentation, som ikke er identisk med CVR-felterne. Beskriv ansvar og kontrolfrekvens i fondens administrative årshjul.

• Gyldigt stiftelsesdokument og endelig vedtægt.
• Dokumentation for kapital, aktivoverdragelse og værdiansættelse.
• Registreringskvitteringer, CVR-oplysninger og myndighedskorrespondance.
• Bestyrelsens forretningsorden, mødeplan og årshjul.
• Budget, likviditetsplan, investeringsramme og risikovurdering.
• Politik for uddelinger, habilitet, fortrolighed og persondata.
• Bankfuldmagter, tegningsregel og betalingskontroller.
• Aftaler med revisor, administrator og øvrige rådgivere.

Bestyrelsen bør gennemgå materialet samlet og protokollere eventuelle mangler, ansvarlige og frister. Beslutninger skal indføres i fondens mødebog.

• Uklar klassifikation mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond.
• Et formål, der er for snævert, modstridende eller svært at administrere.
• Kapital, som opfylder minimumskravet, men ikke kan bære aktiviteterne.
• Mangelfuld dokumentation for aktivernes ejerskab eller værdi.
• Uens oplysninger i stiftelsesdokument, vedtægt og anmeldelse.
• Udpegningsregler, der ikke sikrer en selvstændig og funktionsdygtig ledelse.
• Skatteanalyse, bank og revision, som først adresseres efter underskrift.
• Antagelsen om, at en standardskabelon passer til stifterens mål.

En samlet dokumentkontrol før underskrift kan forebygge mange rettelser. De væsentlige valg bør dog afklares substantielt – ikke blot sprogligt.

Omkostningen består ikke kun af et eventuelt registreringsgebyr. Der kan være udgifter til fondsretlig og skattemæssig rådgivning, revisor, værdiansættelser, virksomhedsoverdragelse, bank, dokumenter, administration og tekniske systemer. Kompleksiteten stiger især ved indskud af selskaber, fast ejendom eller andre illikvide aktiver.

Lav både et stiftelsesbudget og et varigt driftsbudget. En fond skal kunne betale administration og kontrol uden at udhule formålet. Indhent konkrete tilbud, men vælg ikke rådgivning alene efter pris; fejl kan være vanskelige at rette, fordi kapital og formål bindes.

Tidsplanen afhænger af fondstype, dokumentation, rådgivning, bank, skat og myndighedsbehandling. En enkel kontant stiftelse kan være mindre kompleks end en fond, der overtager virksomhed, ejendom eller en portefølje. Myndigheden kan stille spørgsmål eller kræve ændringer, og registreringen bør derfor ikke kobles til urealistiske eksterne deadlines.

Arbejd med faser: design, analyse, dokumentudkast, skatte- og værdiansættelsesarbejde, underskrift, anmeldelse, registrering og driftsstart. Indgå ikke uigenkaldelige følgeaftaler, før nødvendige forudsætninger er på plads.

Oprettelsen er begyndelsen på et varigt ledelsesansvar. Bestyrelsen skal implementere vedtægt og politikker, etablere økonomistyring, føre mødebog, håndtere myndighedsfrister, overvåge kapitalen og sikre, at aktiviteter og uddelinger følger formålet. Registrerede oplysninger skal opdateres ved ændringer.

Fonden bør have et operationelt årshjul fra første dag og en klar arbejdsdeling mellem bestyrelse, administrator, revisor og rådgivere. Se den bredere organisering under fondsadministration. Software kan understøtte arbejdsgangene, men opfylder ikke pligterne automatisk.

Fonden er skabt til varighed. Vedtægt, formål og kapital kan derfor ikke ændres frit af stifteren eller bestyrelsen. Væsentlige ændringer kræver normalt fondsmyndighedens tilladelse efter reglerne om vedtægtsændring eller permutation. Opløsning, sammenlægning og anvendelse af resterende midler følger tilsvarende særlige regler.

Denne binding er en hovedgrund til at gennemarbejde formål, kapital og governance før stiftelsen. Fleksibilitet kan indbygges sagligt i vedtægten, men må ikke udhule fondskarakteren eller give stifteren en skjult tilbagekaldelsesret.

1. Definér det varige formål og målgruppen.
2. Vurder om fond er bedre end selskab, forening eller anden løsning.
3. Klassificér fonden og identificér fondsmyndigheden.
4. Beregn kapitalbehov, drift og langsigtet bæreevne.
5. Afklar skat, aktivoverdragelse og eventuel succession.
6. Udarbejd stiftelsesdokument, vedtægt og nødvendig dokumentation.
7. Sammensæt en selvstændig og kompetent bestyrelse.
8. Planlæg registrering, bank, bogføring, revision og reelle ejere.
9. Vedtag forretningsorden, årshjul, habilitets- og uddelingsprocesser.
10. Kontrollér alle dokumenter og frister før underskrift og anmeldelse.

Tjeklisten er et styringsværktøj, ikke juridisk rådgivning. Tilpas den til fondstype, aktiver, formål og eventuel virksomhedsovertagelse.

• Retsinformation – lov om erhvervsdrivende fonde, den centrale lovramme for erhvervsdrivende fondes stiftelse, kapital, ledelse og registrering.
• Retsinformation – lov om fonde og visse foreninger, den centrale lovramme for mange ikke-erhvervsdrivende fonde.
• Erhvervsstyrelsen – erhvervsdrivende fonde, med myndighedens aktuelle information og indgange til registrering.
• Civilstyrelsen – fonde, med vejledning til fonde under Civilstyrelsens tilsyn.
• Skattestyrelsen – selskaber og fonde, med officiel information om skatteforhold.

Kontrollér altid den gældende lovtekst, ændringslove og myndighedsvejledninger. Fondstype, aktiver, stifterforhold og formål kan nødvendiggøre en individuel vurdering.

Når fonden er etableret, skal bestyrelsen omsætte vedtægt og formål til sikker, dokumenteret praksis. BetterBoards digitale fondsløsning kan samle bestyrelsesarbejde, fondsadministration, ansøgninger, bevillinger og opfølgning i ét rollebaseret miljø.

Løsningen kan blandt andet understøtte:

• Sikker distribution af dagsordener, bilag og beslutningsmateriale.
• Én kontrolleret version af vedtægt, politikker og myndighedsdokumenter.
• Strukturerede arbejdsgange for ansøgninger og bevillinger.
• Dokumentation af beslutninger, ansvarlige og opfølgningsfrister.
• Rollebaseret adgang til fortrolige fonds- og personoplysninger.
• Kontinuitet ved skift i bestyrelse, administrator eller rådgiver.

BetterBoard opretter ikke fonden og kan ikke erstatte juridisk, skattemæssig, regnskabsmæssig eller fondsmyndighedsmæssig vurdering. Bestyrelsen og rådgiverne har fortsat ansvaret for korrekt stiftelse og drift. Se også priser på BetterBoards fondsløsning.