Hvad er fondsvedtægter?

Senest opdateret: 8. september 2026

Fagligt gennemgået af BetterBoard

Fondsvedtægter – også kaldet en fundats – er fondens bindende regelsæt. De fastlægger formål, kapital, ledelse, uddelinger og rammer for ændringer. Denne side er generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning.

Fondsvedtægter er det bindende grundlag for fondens identitet, formål, kapital og ledelse. Fonden har ingen ejere, der frit kan ændre dens retning. Derfor skal bestyrelsen følge både den gældende vedtægt, stifterens vilje og reglerne for fondstypen.

Ordene bruges ofte om samme dokument. Ældre fonde anvender typisk “fundats”, mens nyere dokumenter ofte kaldes “vedtægter”. Der kan eksistere et oprindeligt stiftelsesgrundlag, senere godkendelser og flere versioner. Bestyrelsen skal kunne identificere den samlede, gældende tekst.

Centrale bestemmelser omfatter typisk:

• Fondens navn, hjemsted og formål.
• Grundkapital og anvendelse af midler.
• Bestyrelsens størrelse, udpegning og valgperioder.
• Mødeindkaldelse, beslutningsdygtighed og afstemning.
• Tegningsregel, regnskab, revision og uddelinger.
• Vedtægtsændring, sammenlægning og opløsning.

Kravene skal altid vurderes for den konkrete fond.

Vedtægterne skal være et aktivt styringsdokument. Ved tvivl om kompetence, uddeling, udpegning eller tegningsret bør spørgsmålet afklares, før beslutningen gennemføres.

Formålsbestemmelsen angiver, hvem eller hvad fonden skal støtte. Ordlyden læses sammen med stiftelsesgrundlaget, fondens historik og myndighedsafgørelser. Bestyrelsen bør undgå både en unødigt snæver fortolkning og en så bred fortolkning, at stifterens vilje udvandes.

Vedtægterne beskriver typisk antal medlemmer, udpegningsret, valgperioder og eventuelle kompetencekrav. Bestyrelsen bør føre en samlet oversigt over udpegningsgrundlag og perioder. Læs også om fondsbestyrelsens rolle og ansvar.

Beslutningsdygtighed afgør, hvornår bestyrelsen lovligt kan træffe beslutning. Tegningsreglen bestemmer, hvem der kan forpligte fonden udadtil. Tegningsret er ikke det samme som intern beslutningskompetence; en aftale kan stadig kræve bestyrelsens godkendelse.

Vedtægterne fastlægger uddelingsformålet og kan afgrænse modtagere, geografi eller aktiviteter. En uddelingspolitik kan konkretisere praksis, men ikke udvide formålet. Hver uddeling bør have klar hjemmel og dokumenteres i mødereferatet.

Et medlem kan have en personlig, økonomisk eller organisatorisk interesse i en sag. Habiliteten vurderes før behandlingen. Referatet bør vise, hvem der var inhabil, og at personen ikke deltog i behandling eller afstemning.

Ja, men bestyrelsen har ikke samme frihed som ejerne i et selskab. Ændringen skal have et sagligt og juridisk grundlag, respektere stifterens vilje og følge den gældende procedure. Formål, kapital, uddelingskreds og opløsning kræver særlig omhu.

Permutation bruges om myndighedsgodkendt ændring af en vedtægt eller fundats. Behovet kan opstå, hvis en bestemmelse er blevet umulig eller uhensigtsmæssig. Ansøgningen bør forklare behov, ny ordlyd, konsekvenser og forholdet til stifterens vilje.

Fondstypen har betydning for lovgrundlag, registrering og tilsyn. Erhvervsstyrelsen er central myndighed for erhvervsdrivende fonde, mens Civilstyrelsen spiller en central rolle for ikke-erhvervsdrivende fonde. Den konkrete proces skal altid afklares.

Saml den gældende vedtægt, ændringsforslag, begrundelser, rådgivning, bestyrelsesbeslutninger og myndighedsafgørelser. Bevar tidligere versioner. Et sikkert datarum kan understøtte versionskontrol og adgang ved tilsyn eller due diligence.

Undgå især:

• At anvende en gammel eller ufuldstændig version.
• At træffe beslutning uden hjemmel i formålet.
• At overse quorum, særligt flertal eller udpegningsregler.
• At forveksle tegningsret med beslutningskompetence.
• At lade inhabile medlemmer deltage.
• At gennemføre ændringer før myndighedskrav er afklaret.

• Har alle adgang til den gældende vedtægt?
• Er aktiviteter og uddelinger dækket af formålet?
• Er bestyrelsen korrekt udpeget og registreret?
• Er tegningsregel og habilitetsprocedure efterlevet?
• Er tidligere versioner og godkendelser bevaret?
• Er der bestemmelser, som bør vurderes juridisk?

BetterBoards digitale fondsløsning kan samle dagsordener, materiale, beslutninger, referater og opfølgning med adgangsstyring. Løsningen erstatter ikke juridisk vurdering, men kan styrke versionskontrol, sporbarhed og adgangen til det korrekte beslutningsgrundlag.

• Erhvervsstyrelsen – erhvervsdrivende fonde og tilsyn.
• Civilstyrelsen – fonde og myndighedsbehandling.
• Retsinformation – gældende love og bekendtgørelser.

Kontrollér altid aktuelle regler for den konkrete fond.

BetterBoards digitale fondsløsning giver fondsbestyrelsen et sikkert og struktureret arbejdsrum til dagsordener, bestyrelsesmateriale, beslutninger, referater og opfølgning. Den gældende fundats, myndighedsgodkendelser og relevante bilag kan opbevares med tydelig adgangsstyring og versionskontrol.
Det gør det lettere for bestyrelsen at arbejde ud fra det korrekte beslutningsgrundlag og dokumentere, hvordan væsentlige sager er blevet behandlet. BetterBoard erstatter ikke juridisk rådgivning eller myndighedsgodkendelse, men understøtter en mere sikker, effektiv og sporbar governanceproces.