Hvad er fondsloven?

Senest opdateret: 10. september 2026

Fagligt gennemgået af BetterBoard

Fondsloven er den almindelige betegnelse for lov om fonde og visse foreninger. Loven regulerer mange ikke-erhvervsdrivende fonde og fastlægger blandt andet regler for oprettelse, kapital, vedtægt, bestyrelse, uddelinger, regnskab, revision og myndighedstilsyn.

Fondsloven må ikke forveksles med erhvervsfondsloven eller fondsbeskatningsloven. Den korrekte lov afhænger af fondens faktiske aktiviteter, organisationsgrundlag og eventuelle undtagelser. En præcis klassifikation er afgørende, fordi forkert lovgrundlag kan føre til fejl i registrering, myndighedskontakt, regnskab, ledelsesbeslutninger og vedtægtsændringer.

Denne guide giver et generelt overblik. Fondsret er komplekst, og teksten kan ikke erstatte juridisk, skattemæssig eller regnskabsmæssig rådgivning om en konkret fond.

Fondsloven er kortnavnet for lov om fonde og visse foreninger. Den fastlægger den civilretlige ramme for mange ikke-erhvervsdrivende fonde og enkelte foreninger. Reglerne omfatter blandt andet oprettelse, vedtægt, ledelse, kapital, uddelinger, regnskab, revision, vedtægtsændringer og fondsmyndighedens tilsyn.

Loven skal beskytte, at en udskilt formue anvendes til det formål, stifteren har fastlagt. Bestyrelsen forvalter derfor ikke midlerne som ejer, men som ledelse af en selvstændig juridisk person. Den konkrete anvendelse af loven afhænger altid af fondens status, vedtægt og faktiske aktiviteter.

En fond har ingen ejere eller medlemmer, der kan føre ejerkontrol eller frit ændre formålet. Formuen er udskilt fra stifteren og bundet til et bestemt formål. Derfor kræver fondsformen særlige regler om ledelse, uafhængighed, kapitalbeskyttelse og offentlig kontrol.

Fondsloven skaber en ramme, hvor bestyrelsen har handlemuligheder, men samtidig skal kunne dokumentere, at dispositioner er lovlige og loyale over for formålet. Fondsmyndighedens tilsyn erstatter ikke bestyrelsens ansvar; det fungerer som en yderligere kontrol, navnlig ved grundlæggende ændringer.

Mange ikke-erhvervsdrivende fonde er omfattet, når de opfylder lovens definition og ikke falder under en undtagelse. Vurderingen handler blandt andet om, hvorvidt der er en varigt udskilt formue, et bestemt formål, en selvstændig ledelse og en reel adskillelse fra stifterens rådighed.

Ikke alle enheder med ordet “fond” i navnet er nødvendigvis omfattet. Særlige institutioner, mindre formuer og enheder under anden lovgivning kan være undtaget. Klassifikationen bør derfor afklares konkret med udgangspunkt i den aktuelle lovtekst og eventuelt fondsmyndigheden.

Fondsloven indeholder undtagelser, og andre regelsæt kan have forrang. Det kan blandt andet være enheder under særskilt offentligt tilsyn, visse kirkelige eller uddannelsesmæssige institutioner, pensionsordninger og andre konstruktioner, der ikke opfylder fondsbegrebets krav.

Desuden kan en formue være for lille eller organisationen for afhængig af stifteren til at være en fond efter loven. Man bør ikke løse spørgsmålet gennem navn eller vedtægt alene. Formue, rådighed, ledelse, aktivitet og faktisk praksis skal ses i sammenhæng.

Den vigtigste skillelinje er, om fonden er erhvervsdrivende efter erhvervsfondslovens kriterier. Klassifikationen har betydning for myndighed, registrering, rapportering og en række ledelsesregler. En fonds status kan ikke vælges frit og bør revurderes, hvis aktiviteterne ændrer karakter.

En fond kan være erhvervsdrivende, hvis den eksempelvis driver virksomhed, sælger varer eller ydelser på den måde loven beskriver, udlejer fast ejendom i et relevant omfang eller har en bestemmende ejerandel i en erhvervsvirksomhed. Passiv kapitalanbringelse er ikke nødvendigvis erhvervsdrift.

Grænsen kan være vanskelig ved blandede aktiviteter og koncernstrukturer. Bestyrelsen bør ikke basere sig på historisk klassifikation, hvis fondens drift udvikler sig. Erhvervsdrivende fonde reguleres af lov om erhvervsdrivende fonde og føres tilsyn med af Erhvervsstyrelsen.

Civilstyrelsen er fondsmyndighed for fonde og visse foreninger under fondsloven. Myndigheden fører et legalitetstilsyn og behandler blandt andet spørgsmål, hvor loven kræver tilladelse eller godkendelse. Det kan gælde vedtægtsændringer, sammenlægning, opløsning og visse ekstraordinære dispositioner.

Bestyrelsen skal selv drive fonden lovligt og kan ikke vente på, at myndigheden opdager problemer. Ved tvivl bør fonden undersøge Civilstyrelsens aktuelle vejledning og indhente juridisk rådgivning. Skattestyrelsen, revisor og andre myndigheder kan samtidig have separate roller.

Oprettelsen kræver mere end et dokument med ordet fond. Stifteren skal udskille en formue uigenkaldeligt, fastlægge et bestemt formål og etablere en selvstændig ledelse. Fondens vedtægt og kapital skal opfylde de aktuelle lovkrav, og fonden skal anmeldes eller registreres efter de procedurer, der gælder.

En praktisk proces omfatter:

1. Afklar fondstype og lovgrundlag.
2. Beskriv formål og begunstiget kreds præcist.
3. Fastlæg kapital og dokumentér udskillelsen.
4. Udarbejd en lovlig vedtægt.
5. Udpeg en egnet og tilstrækkeligt selvstændig bestyrelse.
6. Afklar revisor, regnskab og administration.
7. Indsend materialet efter fondsmyndighedens aktuelle krav.

Fondsloven stiller krav til fondens formue ved oprettelsen og til, at kapitalen reelt er udskilt fra stifteren. De konkrete beløbsgrænser og mulige undtagelser skal altid kontrolleres i den gældende lov og myndighedsvejledning, fordi historiske vejledninger kan indeholde tidligere satser.

Bestyrelsen skal efter oprettelsen forvalte formuen forsvarligt og sikre en passende balance mellem bevaring, investering, drift og uddelinger. Midler må ikke føres tilbage til stifteren eller anvendes uden for formålet blot fordi fonden har likviditet.

Fondens vedtægt er dens centrale styringsdokument. Den skal beskrive de forhold, loven kræver, og give en operationel ramme for ledelsen. Typiske emner er:

• Fondens navn og hjemsted.
• Stifter og grundlag for oprettelsen.
• Fondens formål og eventuelle uddelingskreds.
• Kapital og formuens placering.
• Bestyrelsens størrelse, udpegning og funktionsperiode.
• Regnskabsår, revision og anvendelse af overskud.
• Regler om vedtægtsændring, sammenlægning og opløsning.

Vedtægten må ikke behandles som en skabelon; uklare bestemmelser kan binde fonden i mange år.

Bestyrelsen kan normalt ikke ensidigt ændre vedtægten, som var fonden en almindelig forening. Ændringer kræver som udgangspunkt fondsmyndighedens tilladelse. Kravet beskytter stifterviljen og forhindrer, at den aktuelle ledelse omformer fonden efter egne præferencer.

Ansøgningen bør forklare den retlige hjemmel, det konkrete behov, konsekvenserne for formålet og hvorfor ændringen er forsvarlig. Mindre administrative ændringer og grundlæggende formålsændringer vurderes ikke nødvendigvis ens. Fonden bør afvente den nødvendige tilladelse, før den handler efter den nye ordlyd.

En fond ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen skal varetage fondens formål og interesser, forvalte formuen forsvarligt, træffe beslutninger om drift og uddelinger og sikre korrekt regnskab og revision. Den skal også reagere på væsentlige risici og manglende efterlevelse.

Fondsbestyrelsen er et kollegialt organ. Et enkelt medlem eller en formand kan ikke overtage den samlede kompetence uden gyldigt grundlag. Læs mere om roller, møder og ansvar på siden om fondsbestyrelsen.

Fondsloven tager udgangspunkt i en bestyrelse med mindst tre medlemmer, medmindre fondsmyndigheden har tilladt en anden løsning. Vedtægten kan kræve et højere antal eller bestemte udpegningsmåder. Bestyrelsen skal løbende sikre, at sammensætningen er lovlig og beslutningsdygtig.

Et antal medlemmer er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Bestyrelsen skal samlet have relevante kompetencer, tid, integritet og evne til at handle uafhængigt af stifter og modtagere. Vakancer skal håndteres hurtigt og efter vedtægten.

Fonden skal være selvstændig i forhold til stifteren. Bestyrelsen må ikke fungere som en administrator af en formue, som stifteren fortsat kontrollerer efter behag. Sammensætning, udpegningsretter og faktisk beslutningspraksis skal understøtte den nødvendige adskillelse.

Stifteren eller personer med tilknytning kan efter omstændighederne indgå i ledelsen, men fondens interesser og lovens krav har forrang. Permanente loyalitetskonflikter bør håndteres gennem sammensætning, habilitetsregler og en dokumenteret beslutningsproces.

Et medlem må ikke deltage i behandling af en sag, hvis medlemmet har en interesse, der efter de relevante regler gør vedkommende inhabil. Risikoen opstår blandt andet ved aftaler, uddelinger, honorarer og relationer til stifter, nærtstående eller organisationer, som medlemmet er knyttet til.

Konflikten skal oplyses tidligt, adgangen til materiale kan skulle begrænses, og bestyrelsen skal kontrollere sin beslutningsdygtighed. Forløbet skal dokumenteres i referatet. Se den generelle proces på siden om habilitet.

Bestyrelsens vederlag skal have et lovligt grundlag og være forsvarligt i forhold til hvervets art, arbejdets omfang, fondens størrelse og økonomi. Vedtægten og fondsmyndighedens praksis kan have betydning. Honoraret må ikke bruges til at føre fondens midler tilbage til stifter eller nærtstående.

Beslutningen bør være gennemsigtig, dokumenteret og behandlet med korrekt habilitet. Ekstra konsulentydelser kræver en særskilt vurdering af behov, markedsvilkår og interessekonflikter. Læs mere på siden om bestyrelseshonorar.

Beslutninger skal følge loven, vedtægten og bestyrelsens eventuelle forretningsorden. Medlemmerne skal modtage et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, habilitet skal afklares, og krav til indkaldelse, deltagelse og flertal skal overholdes.

Et godt beslutningsoplæg beskriver formål, økonomi, alternativer, risici og anbefaling. Referatet skal vise beslutningen, eventuelle vilkår, ansvarlig og frist. Hvis sagen kræver fondsmyndighedens tilladelse, bør bestyrelsen gøre gennemførelsen betinget af den nødvendige godkendelse.

Fonden skal føre et retvisende regnskab og have den revision, som loven og de relevante regler kræver. Regnskabet skal gøre det muligt at følge kapital, indtægter, omkostninger, investeringer og uddelinger. Bestyrelsen har ansvaret, selv når bogføring og administration er outsourcet.

Revisor er ikke en erstatning for bestyrelsens økonomiske tilsyn. Bestyrelsen bør fastlægge rapportering, godkende årsregnskabet på et dokumenteret grundlag og reagere på bemærkninger. Skatteregler og bogføringsregler kan gælde parallelt med fondsloven.

Formuen skal forvaltes forsvarligt og i overensstemmelse med formålet, vedtægten og gældende regler. Bestyrelsen bør vedtage en investeringsramme, vurdere risiko, likviditet, tidshorisont, omkostninger og behovet for uddelinger. En høj forventet gevinst kan ikke stå alene som begrundelse.

Investeringer bør overvåges løbende, og interessekonflikter hos rådgivere eller medlemmer skal håndteres. Bestyrelsen skal kunne dokumentere de overvejelser, der lå bag beslutningen, men fondsloven giver ikke en garanti mod markedsmæssige tab.

Uddelinger skal ligge inden for fondens formål og træffes af det kompetente organ på et forsvarligt grundlag. Bestyrelsen bør have klare kriterier, et samlet økonomisk overblik og en dokumenteret procedure. Den må ikke uddele efter personlige præferencer eller til formål, som blot ligger tæt på vedtægtens ordlyd.

En uddeling kan ske efter ansøgning eller ved fondens eget initiativ. Bevillingsbrev, vilkår, udbetaling og opfølgning skal hænge sammen. Den generelle modtagerside behandles under legat.

Uddelinger og økonomiske fordele til stifter, ledelse og nærtstående er et område med skærpede begrænsninger og habilitetsrisici. Bestyrelsen skal undersøge fondslovens konkrete regler, vedtægten og eventuelt behovet for fondsmyndighedens samtykke, før sagen overhovedet behandles.

En formulering i formålet gør ikke automatisk enhver uddeling lovlig. Relation, beløb, formål, beslutningskompetence og dokumentation skal vurderes. Ved tvivl bør fonden stoppe processen og indhente juridisk rådgivning frem for at forsøge at rette dokumentationen bagefter.

Tilladelse eller godkendelse kan blandt andet være nødvendig ved væsentlige vedtægtsændringer, formålsændringer, sammenlægning, opløsning og visse dispositioner, der går ud over den almindelige forvaltning. Den præcise pligt afhænger af loven og sagens karakter.

Fonden bør undersøge kravet før beslutningen gennemføres. En myndighedsansøgning skal være fuldstændig og forklare baggrund, hjemmel, økonomi, konsekvenser og bestyrelsens beslutning. Manglende tilladelse kan ikke nødvendigvis repareres gennem en senere intern godkendelse.

En fond kan ikke frit omdannes, sammenlægges eller opløses. Processen kræver normalt fondsmyndighedens involvering og et dokumenteret grundlag. Bestyrelsen skal vise, hvorfor ændringen respekterer fondens formål og er bedre end at fortsætte uændret.

Materialet kan omfatte vedtægt, regnskaber, formueoversigt, forslag til ny ordlyd, modtagende fond og plan for kreditorer eller uddelinger. Beslutningen bør være juridisk kvalitetssikret, og fonden må ikke disponere over restformuen, før myndighedens krav er afklaret.

Fondsloven regulerer fondens civilretlige eksistens, ledelse og tilsyn. Fondsbeskatningsloven regulerer skattepligt, indkomstopgørelse og særlige skattemæssige forhold for blandt andet fonde og visse foreninger. De to love har forskellige formål og myndigheder.

En lovlig uddeling efter fondsloven er ikke automatisk skattemæssigt fradragsberettiget, og en skattemæssig fordel gør ikke en disposition fondsretligt lovlig. Bestyrelsen bør derfor få juridisk, regnskabsmæssig og skattemæssig rådgivning koordineret i væsentlige sager.

Fonde behandler ofte personoplysninger om ansøgere, modtagere, ansatte, bestyrelse og donorer. Fondsloven giver ikke i sig selv et generelt behandlingsgrundlag for alle oplysninger. Fonden skal særskilt følge databeskyttelsesreglerne og afklare formål, hjemmel, adgang, opbevaring og sletning.

Ansøgningsskemaer bør kun indsamle nødvendige data, og følsomme oplysninger skal beskyttes. Bestyrelsesmateriale bør ikke sendes ukontrolleret på mail. Se den generelle ramme under GDPR og sikker dokumentdeling.

En veldrevet fond bør som minimum have styr på:

• Gældende vedtægt og myndighedsafgørelser.
• Bestyrelsesoversigt, udpegningsgrundlag og habilitetserklæringer.
• Forretningsorden, mødeplan og årshjul.
• Investeringspolitik og økonomiske mandater.
• Uddelingspolitik, kriterier og bevillingsvilkår.
• Dagsordener, beslutningsoplæg og godkendte referater.
• Årsregnskaber, revisionsprotokol og skattedokumentation.
• Databeskyttelses- og sikkerhedsdokumentation.

Dokumenterne skal afspejle faktisk praksis. En gammel politik er ikke en kontrol, hvis bestyrelsen ikke kender eller følger den.

• At antage, at fondens navn afgør lovgrundlaget.
• At bruge historiske kapitalgrænser eller forældet myndighedsvejledning.
• At ændre vedtægten uden nødvendig tilladelse.
• At behandle fondens midler som stifterens eller bestyrelsens.
• At overse habilitet ved aftaler, honorarer og uddelinger.
• At uddelegere administration uden kontrol og rapportering.
• At gennemføre ekstraordinære dispositioner før myndighedsgodkendelse.
• At blande fondsloven sammen med skatte- eller regnskabsregler.
• At have referater, som ikke dokumenterer beslutningsgrundlag og vilkår.

Den sikreste praksis er at identificere hjemmel og myndighedskrav, før sagen kommer til endelig beslutning.

Bestyrelsen bør løbende spørge:

• Er fondens klassifikation og lovgrundlag fortsat korrekt?
• Er vedtægten gældende, operationel og fulgt i praksis?
• Er bestyrelsen lovligt sammensat og beslutningsdygtig?
• Er kapital og investeringer forvaltet forsvarligt?
• Ligger uddelinger klart inden for formålet?
• Er habilitet, honorarer og nærtstående håndteret korrekt?
• Er regnskab, revision og skat koordineret?
• Kræver en planlagt disposition myndighedens tilladelse?
• Er beslutninger og myndighedskorrespondance samlet og dokumenteret?
• Er persondata og fortrolige dokumenter beskyttet?

Tjeklisten er et governance-værktøj og erstatter ikke en konkret juridisk vurdering af fondens forhold.

• Retsinformation – lov om fonde og visse foreninger (fondsloven).
• Retsinformation – lov om erhvervsdrivende fonde.
• Civilstyrelsen – fonde, med aktuelle vejledninger, blanketter og information om fondstilsynet.
• Erhvervsstyrelsen – erhvervsdrivende fonde, som forklarer tilsynet med erhvervsdrivende fonde.

Anvend altid den aktuelle lovtekst, eventuelle ændringslove og myndighedernes gældende vejledning. Ved konkrete dispositioner bør fonden søge kvalificeret rådgivning.

BetterBoards fondsløsning kan samle bestyrelsens dokumenter, møder, beslutninger og uddelingsadministration i et struktureret digitalt miljø. Det gør det lettere at arbejde ud fra den gældende vedtægt og bevare et sammenhængende beslutningsspor. En fælles struktur kan samtidig reducere risikoen for, at forældede dokumentversioner eller ufuldstændige bilag indgår i bestyrelsens behandling.

Løsningen kan blandt andet understøtte:

• Rollebaseret adgang til vedtægt, myndighedsafgørelser og bestyrelsesmateriale.
• Samling af dagsorden, beslutningsoplæg, bilag og referat.
• Versionsstyring af politikker, kriterier og styringsdokumenter.
• Dokumentation af habilitet, uddelinger og opfølgning.
• Sikker behandling af ansøgninger og fortrolige oplysninger.
• Overblik over historik ved revision, tilsyn og bestyrelsesskifte.

BetterBoard afgør ikke fondens lovgrundlag og sikrer ikke i sig selv juridisk efterlevelse. Bestyrelsen har fortsat ansvaret for lovlige beslutninger, nødvendige myndighedstilladelser og relevant rådgivning. Se også priser på BetterBoards fondsløsning.