Hvad er en fondsansøgning?

Senest opdateret: 23. august 2026

Fagligt gennemgået af BetterBoard

En fondsansøgning er en formel anmodning om økonomisk støtte fra en fond. Ansøgningen beskriver typisk ansøgeren, projektets formål, målgruppe, aktiviteter, tidsplan, budget og forventede resultater.
Fonden bruger oplysningerne til at vurdere, om ansøgningen opfylder de formelle krav og passer til fondens formål, indsatsområder og vurderingskriterier.
En digital fondsansøgning indsendes gennem en ansøgningsportal, hvor oplysninger og bilag registreres struktureret og efterfølgende kan behandles, vurderes og dokumenteres som en del af fondens samlede fondsadministration.

Begreberne fondsansøgning og legatansøgning bruges ofte om den samme type ansøgning, men betydningen kan variere efter fondens formål og den støtte, der søges.
En fondsansøgning er en bred betegnelse for en ansøgning om støtte fra en fond. Støtten kan eksempelvis gives til projekter, forskning, sociale indsatser, kultur, uddannelse eller organisatoriske aktiviteter.
En legatansøgning forbindes ofte med støtte til en person, eksempelvis til uddannelse, studieophold, forskning eller sociale formål. Ordet legat kan dog også anvendes om andre former for økonomisk støtte.
I praksis er det fondens opslag, fundats og ansøgningsvejledning, der afgør, hvem der kan søge, hvilke formål der støttes, og hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde. Ansøgeren bør derfor altid følge den enkelte fonds betegnelser og krav.

En fondsansøgning skal give fonden et klart og tilstrækkeligt grundlag for at vurdere ansøgeren, projektet og den ønskede støtte. De konkrete krav afhænger af fondens formål, ansøgningsrunde og vurderingskriterier.

En fondsansøgning indeholder typisk:

• Oplysninger om ansøgeren eller organisationen.
• Projektets titel, formål og baggrund.
• Beskrivelse af de planlagte aktiviteter.
• Projektets målgruppe og forventede deltagere.
• Tidsplan med startdato, slutdato og eventuelle milepæle.
• Budget og finansieringsplan.
• Det beløb, der søges fra fonden.
• Oplysninger om anden finansiering eller medfinansiering.
• Forventede resultater og den ønskede effekt.
• Plan for opfølgning, evaluering eller afrapportering.
• Kontaktoplysninger på den projektansvarlige.
• Relevante bilag og dokumentation.

Ansøgningen bør være konkret, sammenhængende og tilpasset fondens krav. Oplysningerne i projektbeskrivelsen, tidsplanen og budgettet skal stemme overens, så fonden kan se, hvad støtten skal anvendes til, og hvordan projektet forventes gennemført.

Fondsansøgningen er det centrale beslutningsgrundlag, når en fond skal vurdere, om et projekt eller en ansøger kan modtage støtte. Den gør det muligt at sammenholde ansøgningen med fondens formål, kriterier og tilgængelige midler.

En struktureret fondsansøgning kan blandt andet:

• Dokumentere, hvem der søger, og hvad der søges støtte til.
• Tydeliggøre projektets formål, aktiviteter og målgruppe.
• Vise sammenhængen mellem aktiviteter, tidsplan og budget.
• Understøtte en ensartet vurdering af flere ansøgninger.
• Give bestyrelsen eller bevillingsudvalget et fælles beslutningsgrundlag.
• Gøre det lettere at registrere begrundelser, vilkår og beslutninger.
• Danne grundlag for efterfølgende opfølgning og afrapportering.

En gennemarbejdet ansøgning er ikke en garanti for støtte. Fonden kan også lægge vægt på prioriteringer, kvalitet, forventet effekt, risiko, tilgængelige midler og ansøgningens relevans i forhold til andre projekter.

En digital løsning bør understøtte fondens arbejdsgang uden at gøre ansøgningsprocessen unødigt vanskelig. Fonden bør derfor afprøve både ansøgerens og administratorens brugeroplevelse før en ny ansøgningsrunde.

En fondsansøgning kan udarbejdes af en privatperson, en forening, en institution, en virksomhed, en forsker eller en anden organisation, hvis ansøgeren opfylder fondens krav.

I organisationer bliver ansøgningen ofte udarbejdet i et samarbejde mellem flere personer:

• En projektansvarlig beskriver projektets formål, aktiviteter og tidsplan.
• En økonomiansvarlig udarbejder eller kvalitetssikrer budgettet.
• Ledelsen godkender ansøgningen og organisationens forpligtelser.
• Faglige medarbejdere bidrager med viden, dokumentation og forventede resultater.
• En fundraiser eller rådgiver kan hjælpe med struktur og formulering.

Fonden kan lade ansøgningen behandle af fondsadministratorer, faglige medarbejdere, eksterne bedømmere, et bevillingsudvalg eller fondsbestyrelsen. Roller og beslutningskompetencer afhænger af fondens vedtægter og interne arbejdsgange.

Det bør være tydeligt, hvem der kontrollerer formelle krav, foretager den faglige vurdering og træffer den endelige beslutning om bevilling eller afslag.

Processen begynder med, at ansøgeren finder en relevant fond og undersøger, om projektet passer til fondens formål, kriterier og ansøgningsfrist.

En typisk ansøgningsproces består af følgende trin:

1. Ansøgeren læser fondens opslag, kriterier og vejledning.
2. Det kontrolleres, om ansøgeren og projektet er støtteberettigede.
3. Projektbeskrivelse, tidsplan og budget udarbejdes.
4. De krævede oplysninger og bilag indsamles.
5. Ansøgningen udfyldes og indsendes inden fristen.
6. Ansøgeren modtager en kvittering for indsendelsen.
7. Fonden kontrollerer ansøgningen for formelle mangler.
8. Ansøgningen fordeles til relevante medarbejdere eller bedømmere.
9. Projektets kvalitet, relevans, budget og forventede resultater vurderes.
10. Fondsbestyrelsen eller et andet bemyndiget organ træffer beslutning.
11. Ansøgeren modtager besked om bevilling eller afslag.
12. Ved en bevilling accepteres eventuelle vilkår, før støtten udbetales.

Processens længde varierer mellem fonde. Ansøgeren bør derfor undersøge den forventede behandlingstid og undgå at begynde aktiviteter, som forudsætter støtten, før fonden har meddelt sin beslutning.

Fonden fastlægger, hvilke ansøgere, projekter og udgifter der kan opnå støtte. Kravene bør fremgå af fondens opslag, ansøgningsvejledning eller digitale ansøgningsskema.

Kravene kan blandt andet vedrøre:

• Ansøgerens juridiske eller organisatoriske status.
• Projektets formål, fagområde eller geografiske placering.
• Hvilke målgrupper fonden ønsker at støtte.
• Projektets start- og slutdato.
• Det mindste eller største beløb, der kan søges.
• Krav om egenfinansiering eller støtte fra andre bidragydere.
• Hvilke udgifter fonden kan og ikke kan finansiere.
• Ansøgningsfrist og forventet behandlingstid.
• Krav til evaluering, regnskab og afrapportering.
• Behandling af personoplysninger og fortroligt materiale.

En fondsansøgning kan kræve følgende bilag:

• Uddybende projektbeskrivelse.
• Detaljeret budget og finansieringsplan.
• Tidsplan eller aktivitetsplan.
• Seneste årsrapport eller regnskab.
• Vedtægter eller dokumentation for organisationens status.
• CV’er for projektledere eller andre nøglepersoner.
• Samarbejdsaftaler eller støtteerklæringer.
• Tilbud, prisoverslag eller anden dokumentation for udgifter.
• Dokumentation for medfinansiering.
• Eventuelle tilladelser eller faglige godkendelser.

Ansøgeren bør kontrollere, at alle obligatoriske felter er udfyldt, og at bilagene har det krævede format. Manglende eller forkerte oplysninger kan medføre, at ansøgningen afvises uden en faglig vurdering.

Fonden vurderer ansøgningen ud fra sit formål, sine vedtægter og de kriterier, der gælder for den konkrete ansøgningsrunde. Vurderingen kan omfatte både en formel kontrol og en faglig eller strategisk bedømmelse.

Fonden kan blandt andet vurdere:

• Om ansøgeren og projektet opfylder de formelle krav.
• Om projektet ligger inden for fondens formål og indsatsområder.
• Om behovet og problemstillingen er tilstrækkeligt dokumenteret.
• Om projektets mål og aktiviteter er klare og realistiske.
• Om målgruppen er tydeligt defineret.
• Om tidsplanen kan gennemføres.
• Om budgettet er rimeligt og hænger sammen med aktiviteterne.
• Om ansøgeren har de nødvendige kompetencer og ressourcer.
• Om projektet har relevante samarbejdspartnere.
• Om de forventede resultater og effekter kan dokumenteres.
• Om projektet indebærer væsentlige risici.
• Om støtten vil skabe tilstrækkelig værdi i forhold til andre ansøgninger.

Nogle fonde anvender faste vurderingsskemaer eller pointmodeller, mens andre foretager en samlet kvalitativ vurdering. Et højt vurderingsresultat giver ikke nødvendigvis støtte, hvis fonden har begrænsede midler eller vælger at prioritere andre projekter.

Den endelige beslutning bør træffes af den person eller det organ, der har den nødvendige kompetence, og registreres sammen med relevante vilkår og eventuelle habilitetsoplysninger.

En god fondsansøgning gør det let for fonden at forstå, hvorfor projektet er relevant, hvordan det skal gennemføres, og hvilken forskel støtten forventes at skabe. Ansøgningen skal være konkret, sammenhængende og målrettet den enkelte fond.

Når ansøgningen udarbejdes, bør ansøgeren:

• Undersøge fondens formål, tidligere uddelinger og aktuelle kriterier.
• Beskrive det konkrete behov eller problem, projektet skal adressere.
• Formulere et tydeligt og realistisk formål.
• Definere målgruppen præcist.
• Beskrive aktiviteterne i en logisk rækkefølge.
• Forklare, hvem der har ansvaret for at gennemføre projektet.
• Opstille målbare eller på anden måde dokumenterbare resultater.
• Skabe sammenhæng mellem aktiviteter, tidsplan og budget.
• Forklare, hvorfor netop denne fond er relevant for projektet.
• Bruge et klart sprog og forklare nødvendige fagudtryk.
• Overholde krav til længde, felter, bilag og ansøgningsfrist.
• Lade en anden person kvalitetssikre ansøgningen før indsendelse.

Ansøgningen bør besvare fem centrale spørgsmål: Hvad skal gennemføres, hvorfor er det nødvendigt, hvem får gavn af det, hvordan skal det gennemføres, og hvad skal fondens støtte finansiere?

Generelle standardtekster bør tilpasses den enkelte fond. En ansøgning bliver mere præcis, når den tager direkte udgangspunkt i fondens formål og vurderingskriterier uden at overdrive projektets resultater eller forventede effekt.

Budgettet viser, hvad projektet forventes at koste, hvordan udgifterne er beregnet, og hvordan projektet skal finansieres. Det skal stemme overens med aktiviteterne og perioden i projektbeskrivelsen.

Et projektbudget kan blandt andet indeholde:

• Løn og honorarer.
• Materialer og udstyr.
• Lokaler og faciliteter.
• Rejser, transport og ophold.
• Kommunikation og formidling.
• Eksterne rådgivere eller leverandører.
• Evaluering og afrapportering.
• Administration og projektledelse.
• Eventuelle uforudsete udgifter, hvis fonden tillader dem.

Finansieringsplanen bør vise:

• Det beløb, der søges fra fonden.
• Ansøgerens egenfinansiering.
• Bekræftet støtte fra andre bidragydere.
• Ansøgte beløb hos andre fonde eller puljer.
• Andre indtægter eller bidrag til projektet.

Beløb og beregningsgrundlag skal være realistiske og kunne forklares. Det bør fremgå, om beløbene er inklusive eller eksklusive moms, og om ansøgeren kan få momsen refunderet.

Hvis flere fonde søges til det samme projekt, skal det være tydeligt, hvordan finansieringen hænger sammen. Ansøgeren bør også oplyse fonden, hvis projektets finansiering eller budget ændrer sig væsentligt efter indsendelsen.

Fejl og uklare oplysninger kan gøre ansøgningen vanskelig at vurdere eller medføre, at den afvises som formelt mangelfuld. Ansøgeren bør derfor gennemgå både fondens krav og den samlede ansøgning før indsendelsen.

Almindelige fejl i fondsansøgninger omfatter:

• Projektet passer ikke tydeligt til fondens formål.
• Ansøgeren opfylder ikke fondens formelle krav.
• Ansøgningen er generel og ikke målrettet den konkrete fond.
• Projektets behov eller problem er utilstrækkeligt forklaret.
• Formål, aktiviteter og forventede resultater hænger ikke sammen.
• Målgruppen er upræcist beskrevet.
• Tidsplanen er urealistisk eller mangler væsentlige aktiviteter.
• Budgettet stemmer ikke med projektbeskrivelsen.
• Det ansøgte beløb fremgår ikke tydeligt.
• Finansieringsplanen er ufuldstændig.
• Obligatoriske felter eller bilag mangler.
• Ansøgningen overskrider den tilladte længde.
• Fagudtryk og forkortelser anvendes uden forklaring.
• Ansøgningen indsendes efter fristen.

Ansøgeren bør ikke love resultater, som projektet ikke realistisk kan levere. Det er bedre at beskrive konkrete mål, forudsætninger og usikkerheder end at anvende udokumenterede påstande om projektets forventede effekt.

Efter indsendelsen bør ansøgeren modtage en kvittering, som dokumenterer, at fonden har modtaget ansøgningen. Kvitteringen kan også indeholde et ansøgningsnummer, forventet behandlingstid og oplysninger om den videre proces.

Fonden kan derefter:

1. Kontrollere, om ansøgningen er indsendt rettidigt.
2. Kontrollere obligatoriske felter og bilag.
3. Anmode om supplerende oplysninger.
4. Fordele ansøgningen til relevante medarbejdere eller bedømmere.
5. Foretage en faglig, økonomisk eller strategisk vurdering.
6. Udarbejde et beslutningsgrundlag.
7. Træffe beslutning om bevilling, delvis bevilling eller afslag.
8. Meddele beslutningen til ansøgeren.

Ansøgeren bør følge fondens anvisninger og undgå at indsende gentagne statusforespørgsler, hvis behandlingstiden allerede er oplyst. Hvis kontakt er nødvendig, bør ansøgningsnummeret anvendes.

Ved en bevilling modtager ansøgeren normalt et bevillingsbrev med beløb, vilkår, udbetalingsplan og krav til afrapportering. Ved et afslag kan fonden oplyse en begrundelse, men det afhænger af fondens praksis og de regler, der gælder for ansøgningsprocessen.

En fondsansøgning kan opbygges forskelligt afhængigt af fondens krav og ansøgningssystem. Følgende eksempel viser en almindelig struktur:

1. Projekttitel

En kort og præcis titel, der gør projektet let at identificere.

2. Oplysninger om ansøgeren

Navn, organisation, kontaktoplysninger, juridisk status og eventuelt CVR-nummer.

3. Kort projektresumé

En kort opsummering af projektets formål, målgruppe, aktiviteter, periode og det ansøgte beløb.

4. Baggrund og behov

En beskrivelse af den udfordring, mulighed eller målgruppe, som projektet tager udgangspunkt i.

5. Formål og mål

En forklaring af, hvad projektet skal opnå, og hvordan resultaterne kan vurderes.

6. Aktiviteter og metode

En konkret beskrivelse af, hvad der skal gennemføres, hvordan det skal ske, og hvem der har ansvaret.

7. Målgruppe

En afgrænsning af de personer, organisationer eller samfundsområder, som projektet skal gavne.

8. Tidsplan

Projektets start, afslutning, centrale aktiviteter og eventuelle milepæle.

9. Organisation og kompetencer

Oplysninger om projektledelse, samarbejdspartnere og de kompetencer, der skal sikre gennemførelsen.

10. Budget og finansiering

En oversigt over udgifter, det ansøgte beløb, egenfinansiering og eventuel støtte fra andre bidragydere.

11. Resultater og forventet effekt

En beskrivelse af de konkrete leverancer, forventede forandringer og metoden til opfølgning.

12. Bilag

De dokumenter, som fonden kræver eller som understøtter ansøgningens oplysninger.

Eksemplet skal tilpasses fondens ansøgningsskema. Hvis fonden anvender faste felter eller tegnbegrænsninger, bør ansøgeren følge disse frem for at vedhæfte en alternativ ansøgning.

Inden ansøgningen indsendes, bør ansøgeren kontrollere følgende:

• Passer projektet til fondens formål og aktuelle indsatsområder?
• Opfylder ansøgeren fondens formelle krav?
• Er ansøgningsfristen og behandlingstiden kontrolleret?
• Er projektets behov, formål og målgruppe tydeligt beskrevet?
• Er aktiviteter, ansvar og tidsplan konkrete og realistiske?
• Fremgår det, hvilke resultater projektet forventes at skabe?
• Hænger projektbeskrivelse, tidsplan og budget sammen?
• Er det ansøgte beløb korrekt og tydeligt angivet?
• Er anden finansiering og egenfinansiering oplyst?
• Er alle obligatoriske felter udfyldt?
• Er de krævede bilag vedhæftet i det rigtige format?
• Er person- og kontaktoplysninger korrekte?
• Er ansøgningen skrevet i et klart og forståeligt sprog?
• Er tegnbegrænsninger og øvrige formkrav overholdt?
• Er ansøgningen korrekturlæst og godkendt internt?
• Er en kopi af den endelige ansøgning gemt?
• Er kvitteringen for indsendelsen modtaget og gemt?

Tjeklisten kan reducere risikoen for formelle fejl, men ansøgeren skal altid kontrollere den konkrete fonds vejledning. Kravene kan variere mellem fonde og mellem forskellige ansøgningsrunder.

En digital fondsansøgning udfyldes og indsendes gennem en elektronisk ansøgningsportal. Portalen kan samle ansøgerens oplysninger, projektbeskrivelse, budget og bilag i en struktureret sag.

En digital ansøgningsproces kan blandt andet understøtte:

• Oprettelse af en personlig ansøgerprofil.
• Valg af den relevante ansøgningsrunde.
• Digitale ansøgningsskemaer med vejledning.
• Obligatoriske felter og kontrol af manglende oplysninger.
• Upload af budgetter, projektbeskrivelser og andre bilag.
• Lagring af en kladde før indsendelse.
• Automatisk kvittering og ansøgningsnummer.
• Sikker kommunikation mellem fonden og ansøgeren.
• Anmodninger om supplerende oplysninger.
• Visning af ansøgningens status.
• Digital indsendelse af afrapportering ved en bevilling.

Et digitalt system kan gøre det lettere for fonden at registrere, fordele og vurdere ansøgninger efter ensartede arbejdsgange. Ansøgeren får samtidig én samlet kanal til indsendelse, beskeder og dokumentation.

Digitale funktioner ændrer ikke fondens kriterier eller beslutningskompetence. Det er fortsat fonden, der fastlægger kravene og træffer beslutning om bevilling eller afslag.

En fondsansøgning kan indeholde personoplysninger, økonomiske oplysninger, helbredsoplysninger, CV’er og fortrolige projektbeskrivelser. Oplysningerne skal derfor behandles sikkert og kun være tilgængelige for personer med et relevant arbejdsbetinget behov.

En digital ansøgningsportal kan blandt andet beskytte oplysninger gennem:

• Kryptering under overførsel og opbevaring.
• Personlige brugerkonti og sikre adgangskoder.
• Multifaktorautentifikation.
• Rollebaserede adgangsrettigheder.
• Begrænset adgang til bestemte ansøgninger og ansøgningsrunder.
• Registrering af brugeraktivitet og ændringer.
• Sikker kommunikation med ansøgeren.
• Backup og mulighed for gendannelse.
• Faste perioder for opbevaring og sletning.
• Databehandleraftaler med relevante leverandører.

Ansøgeren bør kontrollere, at oplysningerne indsendes gennem fondens officielle portal og undgå at sende følsomme bilag via almindelig e-mail, medmindre fonden specifikt har anvist en sikker metode.

Fonden skal fastlægge, hvilke oplysninger der er nødvendige, hvem der må tilgå dem, og hvor længe de skal opbevares. Ansøgninger og bilag bør ikke gemmes længere end nødvendigt alene med den begrundelse, at de måske kan blive relevante senere.

Valget bør tage udgangspunkt i fondens ansøgningsrunder, antal ansøgninger, vurderingsproces og krav til sikkerhed og dokumentation.

Fonden bør blandt andet undersøge:

• Kan fonden selv oprette og tilpasse ansøgningsskemaer?
• Kan forskellige ansøgningsrunder og kriterier administreres separat?
• Kan ansøgeren gemme en kladde og vende tilbage senere?
• Kontrollerer systemet obligatoriske felter og filformater?
• Modtager ansøgeren automatisk en kvittering?
• Kan fonden anmode om supplerende oplysninger?
• Kan ansøgninger fordeles mellem medarbejdere og bedømmere?
• Understøtter løsningen kommentarer og vurderingskriterier?
• Kan roller og adgangsrettigheder tilpasses?
• Kan beslutninger, vilkår og begrundelser registreres?
• Kan bevillinger og afslag kommunikeres sikkert?
• Kan ansøgeren senere indsende status og afrapportering?
• Hvordan beskyttes, opbevares, eksporteres og slettes data?
• Hvilken hjælp tilbydes ved opsætning og løbende administration?
• Hvilke funktioner, brugere og ansøgningsmængder er omfattet af prisen?

Løsningen bør afprøves med både administratorer, beslutningstagere og repræsentative ansøgere. En teknisk demonstration bør tage udgangspunkt i fondens faktiske arbejdsgang frem for generelle produktfunktioner.

En fondsansøgning er det materiale, som ansøgeren indsender for at søge støtte. Fondsadministration er fondens samlede proces for at modtage, registrere, kontrollere, vurdere og følge op på ansøgninger og bevillinger.

Ansøgningen udgør dermed én central del af fondsadministrationen. Når ansøgningen er indsendt, kan den blandt andet gennemgå følgende administrative trin:

• Registrering og formel kontrol.
• Fordeling til medarbejdere eller bedømmere.
• Faglig og økonomisk vurdering.
• Udarbejdelse af beslutningsgrundlag.
• Beslutning om bevilling eller afslag.
• Kommunikation med ansøgeren.
• Registrering af vilkår og udbetaling.
• Opfølgning og afrapportering.

Læs mere om fondsadministration og fondens samlede arbejde med ansøgninger, bevillinger og afrapportering.

Et godt ansøgningsskema indsamler de oplysninger, fonden reelt har behov for til sin vurdering, uden at gøre processen unødigt omfattende for ansøgeren.

Før skemaet oprettes, bør fonden fastlægge:

• Hvem der kan søge.
• Hvilke formål og aktiviteter der kan opnå støtte.
• Hvilke vurderingskriterier der skal anvendes.
• Hvilke oplysninger der er nødvendige for beslutningen.
• Hvilke bilag ansøgeren skal indsende.
• Hvem der skal behandle og vurdere oplysningerne.
• Hvordan ansøgeren informeres om proces og behandlingstid.
• Hvordan oplysninger opbevares og slettes.

Ansøgningsskemaet kan eksempelvis opdeles i følgende områder:

• Oplysninger om ansøgeren.
• Kort resumé af projektet.
• Baggrund, behov og formål.
• Målgruppe og forventede resultater.
• Aktiviteter og tidsplan.
• Organisation og ansvarlige personer.
• Budget og finansieringsplan.
• Bilag, erklæringer og samtykker.

Felterne bør have tydelige overskrifter, korte vejledninger og relevante tegnbegrænsninger. Obligatoriske felter skal kun anvendes, når oplysningerne er nødvendige for vurderingen eller fondens dokumentation.

Fonden bør teste skemaet med personer, der ikke har været med til at udarbejde det. Testen kan afdække uklare spørgsmål, tekniske problemer og krav, som er vanskelige for ansøgeren at forstå eller opfylde.

BetterBoards Fondsløsning samler arbejdet med fondsansøgninger, vurderinger, bevillinger og efterfølgende afrapportering i én digital løsning.

Løsningen kan blandt andet understøtte:

• Oprettelse af digitale ansøgningsskemaer.
• Modtagelse og organisering af ansøgninger og bilag.
• Administration af flere ansøgningsrunder.
• Intern behandling og fordeling af ansøgninger.
• Rollebaseret adgang for administratorer, bestyrelse og bedømmere.
• Faglig vurdering og dokumentation af beslutningsgrundlaget.
• Kommunikation med ansøgere og bevillingsmodtagere.
• Registrering af bevillinger, afslag og relevante vilkår.
• Indsamling af statusrapporter og afsluttende afrapportering.
• Samlet historik og overblik over fondens ansøgninger.

Når ansøgninger og tilhørende dokumentation samles digitalt, bliver det lettere at følge den enkelte sag fra indsendelse til beslutning og efterfølgende opfølgning.

Læs mere om BetterBoards Fondsløsning og mulighederne for digital behandling af fondsansøgninger.