Hvad er ESG-rapportering?

Senest opdateret: 17. september 2026

Fagligt gennemgået af BetterBoard

ESG-rapportering er virksomhedens strukturerede oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Rapporteringen beskriver typisk væsentlige påvirkninger, risici og muligheder samt politikker, handlinger, mål og nøgletal. Den kan være lovpligtig, frivillig eller efterspurgt af kunder, banker, investorer og virksomheder i værdikæden.

En troværdig ESG-rapport kræver mere end gode historier og enkelte klimatal. Virksomheden skal afklare scope og standard, gennemføre en dokumenteret væsentlighedsvurdering, placere dataansvar, etablere kontroller og sikre konsistens mellem rapportens tekst, nøgletal og virksomhedens faktiske beslutninger. Bestyrelsen skal kunne forstå væsentlige vurderinger, usikkerheder og datamangler.

Denne guide fokuserer på rapporteringsintentionen: CSRD og ESRS, dobbelt væsentlighed, proces, værdikædedata, ekstern erklæring, frivillig rapportering og bestyrelsens rolle. De konkrete regler og tidsplaner udvikler sig, så virksomheden skal kontrollere sin aktuelle pligt hos Erhvervsstyrelsen og om nødvendigt med juridiske, regnskabsmæssige eller andre relevante rådgivere.

ESG-rapportering er virksomhedens systematiske formidling af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Den beskriver normalt væsentlige påvirkninger, risici og muligheder samt virksomhedens politikker, handlinger, mål og resultater. ESG står for Environmental, Social og Governance, men i europæisk regulering bruges ofte betegnelsen bæredygtighedsrapportering.

Rapportering er mere end at samle tal i en årsrapport. Den kræver afgrænsning, væsentlighed, dataejerskab, interne kontroller, ledelsesbehandling og dokumentation. Nogle virksomheder rapporterer efter lovkrav, mens andre gør det frivilligt eller for at besvare forespørgsler fra kunder, banker, investorer og værdikæder. Den generelle betydning af ESG behandles på en særskilt side; denne guide fokuserer på selve rapporteringsprocessen.

En ESG-rapport kan være et selvstændigt dokument, en del af årsrapporten, en hjemmesidepublikation eller et standardiseret datasæt. Bæredygtighedsrapportering beskriver den samlede proces og de oplysninger, som virksomheden offentliggør efter en bestemt ramme. I CSRD- og ESRS-sammenhæng er bæredygtighedsrapportering den centrale betegnelse.

Et flot dokument er ikke nødvendigvis en dækkende rapportering. Virksomheden kan have mange initiativer, men mangle sammenlignelige data, metode og balance. Omvendt kan en standardiseret rapport være omfattende uden at vise, hvordan oplysningerne påvirker strategiske beslutninger. Bestyrelsen bør derfor vurdere indhold, afgrænsning, datakvalitet og anvendelse – ikke alene rapportens format eller design. Frivillige ESG-oplysninger må heller ikke fremstilles som lovpligtige, hvis de ikke er det.

Lovgivning er én drivkraft, men langt fra den eneste. Kunder kan efterspørge oplysninger om udledninger, medarbejdere eller leverandører. Banker og investorer kan bruge ESG-data i risiko- og finansieringsvurderinger. Ledelsen kan anvende oplysningerne til at prioritere investeringer, forbedre processer og følge virksomhedens strategi.

Formålet skal afklares før datalisten udarbejdes. En rapport til årsrapportens brugere kan have andre krav end et kundespørgeskema. Virksomheden bør etablere et fælles datagrundlag, så samme forhold ikke beregnes forskelligt til forskellige modtagere. Rapportering må ikke blive et mål i sig selv. De data, der er væsentlige nok til ekstern kommunikation, bør også kunne anvendes i intern styring og relevante bestyrelsesbeslutninger.

Om en virksomhed er omfattet af lovpligtig bæredygtighedsrapportering, afhænger af gældende danske og europæiske regler, virksomhedens størrelse og type, børsstatus samt eventuelle koncernforhold. Tærskler, indfasning og anvendelsesområde har været under ændring. En historisk oversigt eller gammel projektplan er derfor ikke et sikkert grundlag for den aktuelle pligt.

Virksomheden bør kontrollere sin situation hos Erhvervsstyrelsen og inddrage rådgivning ved tvivl. Et datterselskab kan blive berørt af koncernens rapportering, selv om det ikke udarbejder en selvstændig rapport. Virksomheder uden direkte lovpligt kan samtidig møde krav fra kunder og finansiering. Bestyrelsen bør holde lovkrav, kontraktkrav og frivillige ambitioner adskilt, så projektets omfang og ansvar bliver korrekt.

CSRD er EU-direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Direktivet danner grundlag for rapporteringskrav til bestemte virksomheder og har blandt andet styrket fokus på standardiserede oplysninger, dobbelt væsentlighed, ledelsesansvar og ekstern erklæring. Reglerne gennemføres nationalt, og den konkrete danske pligt følger den gældende lovgivning og myndighedsvejledning.

CSRD bør ikke behandles som en statisk tjekliste, fordi EU-regler og tidsplaner er blevet justeret og fortsat kan ændres. Virksomheden skal kontrollere, hvilken version af reglerne der gælder for dens regnskabsår og struktur. Projektet bør have en fortolkningslog, hvor væsentlige afgrænsninger, kilder og beslutninger dokumenteres. Denne leksikonside giver overblik, men erstatter ikke konkret juridisk eller regnskabsmæssig vurdering.

ESRS er de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. De indeholder generelle principper og oplysningskrav om blandt andet governance, strategi, påvirkninger, risici, muligheder, politikker, handlinger, mål og nøgletal. Emnestandarderne omfatter miljø, sociale forhold og virksomhedsadfærd.

Virksomheden bør begynde med rapporteringsrammen og væsentlighedsvurderingen frem for at kopiere alle datapunkter ind i et regneark. Nogle oplysninger er generelle, mens andre afhænger af, om emnet er væsentligt efter standardernes regler. Krydshenvisninger, overgangsregler og aktuelle ændringer skal håndteres korrekt. Bestyrelsen behøver ikke kende hvert datapunkt, men skal forstå projektets væsentlige vurderinger, datamangler og risici. Brug altid de gældende standardtekster og den aktuelle vejledning.

Dobbelt væsentlighed betyder, at virksomheden vurderer to perspektiver. Påvirkningsvæsentlighed handler om virksomhedens faktiske eller potentielle påvirkning på mennesker og miljø. Finansiel væsentlighed handler om, hvordan bæredygtighedsforhold kan påvirke virksomhedens økonomiske udvikling, finansielle stilling, resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger.

Et emne kan være væsentligt fra den ene eller begge vinkler. Vurderingen bestemmer en væsentlig del af rapportens indhold og skal derfor være dokumenteret, efterprøvbar og ledelsesforankret. Den må ikke designes til at minimere rapporteringsomfanget. Bestyrelsen bør forstå metode, tærskler, væsentlige antagelser, interessentinput og ændringer fra sidste år. Resultatet skal også kunne bruges i strategi og risikovurdering.

Start med virksomhedens aktiviteter, forretningsmodel, geografi, produkter, relationer og værdikæde. Identificér påvirkninger, risici og muligheder gennem data, hændelser, klager, analyser, forskning og relevant interessentdialog. Vurder derefter forholdene efter den valgte metodes kriterier, herunder alvor, sandsynlighed og tidshorisont.

Dokumentér kilder, fravalg, tærskler, ansvar og godkendelser. En workshop alene er sjældent tilstrækkelig evidens, hvis konklusionerne ikke kan spores. Ledelsen bør udfordre resultatet på tværs af funktioner, og bestyrelsen bør behandle de strategisk væsentlige konklusioner. Processen opdateres ved større ændringer i virksomhed, værdikæde eller regler. En grafisk væsentlighedsmatrice kan kommunikere resultatet, men erstatter ikke metode og underliggende dokumentation.

Rapporteringen bør styres som en tilbagevendende ledelsesproces med klare faser, ejere og godkendelser. Arbejdet begynder med regler, scope og væsentlighed, fortsætter med datapunkter, kontroller og tekst og afsluttes med ledelsesgodkendelse, eventuel ekstern erklæring og forbedringsplan. Tidsplanen skal tage højde for årsrapport, revision, koncernrapportering og tilgængeligheden af data.

Bestyrelsen bør tidligt modtage en plan med væsentlige fortolkninger, risici, milepæle og beslutningspunkter. Projektet må ikke først nå bestyrelsen, når rapporten er næsten færdig. Tabellen viser en praktisk opdeling og den dokumentation, der typisk er relevant på bestyrelsesniveau.

Bestyrelsen fører overordnet tilsyn og behandler væsentlige strategiske, risikomæssige og rapporteringsmæssige spørgsmål. Direktionen organiserer arbejdet og sikrer ressourcer, kompetencer og kontroller. Fagfunktioner kan eje data fra miljø, HR, indkøb, compliance og økonomi, mens en projektleder koordinerer. Ingen central bæredygtighedsfunktion kan alene eje alle underliggende data og handlinger.

En ansvarsmatrix bør vise, hvem der producerer, kontrollerer, godkender og rapporterer hvert væsentligt område. Bestyrelsens forretningsorden og årshjul kan afspejle opgaverne. Rådgivere og erklæringsudbydere skal have tydelige roller og uafhængighed. Ved koncerner bør ansvar mellem moder, datterselskaber og lokationer dokumenteres, så fejl ikke falder mellem organisatoriske grænser.

Et datakatalog forbinder hvert datapunkt med definition, enhed, organisatorisk afgrænsning, periode, datakilde, beregningsmetode, ejer, kontrollør og dokumentation. Det bør også angive, hvor tallet anvendes, og om det er omfattet af estimater eller ekstern erklæring. Kataloget reducerer risikoen for, at samme begreb beregnes forskelligt på tværs af rapporter.

Begynd med væsentlige og krævede oplysninger og udbyg derefter. Versioner skal styres, og metodeændringer skal godkendes og forklares. Dataejeren er ansvarlig for kildens kvalitet, mens rapporteringsteamet sikrer konsistens og sammenhæng. Et datakatalog kan ligge i et system eller en kontrolleret fil, men skal være tilgængeligt, forståeligt og overdrageligt – ikke bundet til én medarbejders personlige noter.

Datakvalitet handler om relevans, fuldstændighed, nøjagtighed, konsistens, rettidighed og sporbarhed. Virksomheden bør etablere kontroller tæt på datakilden og efterfølgende afstemninger på rapporteringsniveau. Eksempler er godkendelse af energifakturaer, kontrol af medarbejderudtræk, ændringslog for emissionsfaktorer og afstemning mellem produktion, indkøb og rapporterede intensiteter.

Bestyrelsen bør kende de væsentligste usikkerheder og ikke kun modtage et samlet grønt kvalitetsstempel. Estimater kan være nødvendige, men metode og følsomhed skal beskrives. Sikker dokumentdeling, adgangsstyring og versionskontrol understøtter processen. Teknologien kan dog ikke afgøre, om definitionen er rigtig, eller om kilden er komplet. Gentagne manuelle fejl bør føre til proces- eller systemforbedringer.

Miljøoplysninger kan omfatte klima, energi, forurening, vand, biodiversitet, affald og cirkulær ressourceanvendelse. Indholdet skal følge virksomhedens væsentlige emner og den anvendte standard. For klimadata er organisatorisk afgrænsning, aktivitetsdata, emissionsfaktorer og opdeling af udledninger centrale metodiske valg.

Rapporten bør forklare mål, basisår, metode, handlinger og udvikling – også når resultaterne afviger fra planen. Ændringer som opkøb, frasalg eller ny beregningsmetode kan gøre årstal vanskelige at sammenligne og skal derfor beskrives. Klimakompensation bør ikke blandes sammen med egne reduktioner. Bestyrelsen skal forstå, om miljømål er forbundet med strategi, investeringer og driftsplaner, og om langsigtede løfter har troværdige delmål.

Social rapportering kan omfatte egne medarbejdere, arbejdere i værdikæden, berørte samfund samt forbrugere og slutbrugere. Relevante emner kan være arbejdsmiljø, ligebehandling, løn, kompetencer, menneskerettigheder, klagemekanismer og produktsikkerhed. Indholdet skal vælges efter påvirkning og væsentlighed, ikke blot efter hvilke HR-tal der er lettest at hente.

Gennemsnit kan skjule forskelle mellem lande, lokationer og grupper. Data bør derfor have en meningsfuld afgrænsning og ledsages af kontekst. En lav hændelsesrate er ikke nødvendigvis positiv, hvis rapporteringskulturen er svag. Bestyrelsen bør efterspørge alvorlige hændelser, korrigerende handlinger og udvikling over tid. Persondata og følsomme oplysninger skal behandles lovligt, sikkert og proportionalt.

Governanceoplysninger kan beskrive ledelsesorganernes roller, kompetencer, tilsyn, incitamenter, etiske politikker, antikorruption, whistleblowerprocesser, leverandørrelationer og betalingspraksis. Governance gør rapporteringen troværdig, fordi den viser, hvem der har ansvar, og hvordan beslutninger og kontroller fungerer.

Rapporten bør skelne mellem vedtagne politikker og dokumenteret implementering. Det er ikke nok at henvise til en adfærdskodeks, hvis træning, kontrol og hændelseshåndtering mangler. Corporate governance behandles mere generelt på en særskilt side. I ESG-rapporteringen bør fokus være de konkrete oplysningskrav, væsentlige hændelser og forbindelsen mellem ledelsesstruktur, strategi, risici og resultater.

Rapporteringens fortælling bør følge en logisk kæde: Hvilket væsentligt problem adresseres, hvilken politik gælder, hvilke handlinger gennemføres, hvilke ressourcer bruges, hvilket mål er sat, og hvad viser resultatet? Hvis et led mangler, bør rapporten forklare det frem for at skabe en kunstig sammenhæng.

Mål skal have afgrænsning, basisår, tidshorisont, målemetode og ansvarlig. Langsigtede ambitioner bør ledsages af delmål og investeringer. Handlingsplaner skal være konkrete nok til, at bestyrelsen kan følge fremdrift og afvigelser. Virksomheden bør også rapportere væsentlige negative udviklinger og metodiske ændringer. Et mål uden finansiering og ejerskab er primært en hensigt; et tal uden kontekst er ikke nødvendigvis et meningsfuldt resultat.

Værdikædedata kan komme fra leverandører, transportører, kunder, branchekilder og modeller. Virksomheden har ofte mindre kontrol over disse oplysninger end over egne data. Derfor bør den prioritere efter væsentlighed, risiko og indflydelse og dokumentere, hvor estimater, gennemsnit eller proxies anvendes.

Spørgeskemaer bør være proportionale og genbruge anerkendte definitioner. Leverandørens certifikat eller erklæring kan være relevant evidens, men løser ikke automatisk alle datakrav. Kontrakter, stikprøver, audits og forbedringsplaner kan kombineres. Bestyrelsen bør forstå de største usikkerheder og afhængigheder. Rapportering må ikke antyde fuld kontrol over hele værdikæden, hvis virksomheden reelt har begrænset indsigt. Alvorlige fund skal føre til handling, ikke kun en fodnote.

Visse lovpligtige bæredygtighedsoplysninger kan være omfattet af krav om ekstern erklæring. Virksomheden bør tidligt afklare kriterier, scope, tidsplan, dokumentation, stikprøver og kontaktpersoner med den relevante erklæringsudbyder. Uafhængighed og rollefordeling skal respekteres; den, der afgiver erklæringen, kan ikke samtidig overtage ledelsens ansvar for rapporten.

En readiness-gennemgang kan identificere manglende datakæder og kontroller før årsafslutningen. Dokumentationen skal vise kilde, beregning, kontrol og godkendelse. Ledelsen bør følge åbne punkter og eskalere væsentlige problemer til bestyrelsen. En ekstern erklæring giver en bestemt grad af sikkerhed efter de anvendte kriterier; den er ikke en generel garanti for virksomhedens bæredygtighed eller alle udsagn i dens kommunikation.

Greenwashing kan opstå, når udsagn er vildledende, selektive, udokumenterede eller giver et mere positivt helhedsbillede end data og handlinger berettiger til. Risikoen findes i overskrifter, billeder, mål, produktpåstande og udeladelse af negative oplysninger. Rapporten skal være balanceret og tydelig om afgrænsning, antagelser og usikkerheder.

Etabler en godkendelsesproces, hvor faglige dataejere, kommunikation, jura og ledelse har klart ansvar. Absolutte formuleringer som “grøn”, “bæredygtig” eller “klimaneutral” kræver særlig præcision og dokumentation. Sammenlign rapporten med markedsføring, investormateriale og kundesvar, så modstridende tal opdages. Bestyrelsen bør udfordre store løfter, især når delmål, investeringer eller resultater ikke understøtter fortællingen.

Når bæredygtighedsrapportering indgår i årsrapporten, skal tidsplan, governance og godkendelse koordineres med den finansielle rapportering. Oplysningerne bør være konsistente med strategi, risikobeskrivelse, forretningsmodel, investeringer og finansielle skøn. En væsentlig klimaudsigt bør eksempelvis ikke omtales isoleret, hvis den også påvirker aktivers levetid eller investeringer.

Økonomi- og bæredygtighedsfunktioner skal samarbejde om afgrænsning, konsolidering og kontroller. Bestyrelsen bør modtage en samlet oversigt over væsentlige uoverensstemmelser og åbne spørgsmål før godkendelse. Krydshenvisninger kan reducere gentagelse, men skal være præcise og tilladte efter den anvendte ramme. En fælles rapporteringskalender mindsker risikoen for, at ESG-data bliver den sene og svage del af årsrapporten.

Regler kan stille krav til rapporteringsformat og digital mærkning af bestemte oplysninger. Formålet er blandt andet at gøre data maskinlæsbare og lettere at finde og sammenligne. Virksomheden bør afklare de aktuelle krav, ansvar, tekniske leverandører og validering i god tid, fordi tagging kan afhænge af den endelige rapportstruktur.

Digital mærkning er ikke kun en teknisk eksport. Forkerte koblinger mellem oplysning og tag kan gøre data misvisende. Faglige ejere skal derfor involveres i kvalitetssikringen, og ændringer sent i rapporten skal følges gennem den digitale version. Bestyrelsen behøver normalt ikke kontrollere hvert tag, men bør kende status på væsentlige tekniske risici og fejl. Brug de gældende specifikationer og myndighedsvejledninger frem for tidligere års leverandørskabelon.

En SMV kan bruge frivillig ESG-rapportering til at besvare konkrete forespørgsler, forbedre styringen og skabe et fælles datagrundlag. Start med virksomhedens væsentligste forhold og modtagere. Vælg et proportionalt sæt oplysninger om eksempelvis energi, klima, medarbejdere, arbejdsmiljø, leverandører og governance, når emnerne er relevante.

Siden om SMV beskriver målgruppen. En frivillig standard kan give struktur og mindske antallet af forskellige kundeskemaer, men virksomheden bør kontrollere den aktuelle version og formålet. Undgå at kopiere en stor koncerns fulde rapport. Få veldokumenterede oplysninger er bedre end mange usikre tal. Angiv tydeligt, at rapporteringen er frivillig, hvilken periode og enhed den dækker, og hvor data er estimerede.

Bestyrelsen bør bruge rapporteringsprocessen til at forbedre beslutninger, ikke kun til at godkende et dokument. Væsentlighedsvurderingen kan udfordre strategien, datamangler kan afsløre svage kontroller, og udviklingen i nøgletal kan påvirke investeringer, risikovillighed og ledelsens prioriteringer. Rapporteringen bør derfor behandles gennem året og ikke kun umiddelbart før offentliggørelse.

Bestyrelsens dagsorden og årshjul kan indeholde relevante beslutningspunkter, status og hændelser. Materialet skal forklare konsekvens og ledelsens indstilling. En beslutningslog kan forbinde mål, handlinger og frister. Bestyrelsen bør også evaluere, om rapportens omfang står mål med informationsbehovet, og om processen styrker virksomheden.

• At starte med alle mulige datapunkter før scope og væsentlighed er afklaret.
• At anvende forældede tærskler, tidsplaner eller standardversioner.
• At placere hele rapporteringsansvaret hos én person uden dataejere i driften.
• At blande lovkrav, kundekrav og frivillige ambitioner sammen.
• At offentliggøre nøgletal uden definition, afgrænsning og sammenlignelig metode.
• At skjule estimater, usikkerheder, negative resultater eller metodeændringer.
• At lade tekst og tal udvikle sig i parallelle filer uden versionskontrol.
• At involvere erklæringsudbyderen så sent, at dokumentationsmangler ikke kan løses.
• At genbruge markedsføringspåstande i rapporten uden tilstrækkelig evidens.
• At se offentliggørelsen som afslutningen og undlade en forbedringsplan.

En kontrolleret rapporteringskalender, tydeligt dataejerskab og løbende ledelsesopfølgning reducerer risikoen for disse fejl.

1. Bekræft gældende lovkrav, standarder, scope og rapporteringsperiode.
2. Dokumentér væsentlighedsvurdering, tærskler, kilder og godkendelser.
3. Kontrollér at alle væsentlige oplysninger og påkrævede datapunkter er behandlet.
4. Afstem narrativ, mål og KPI’er med strategi, risici og finansielle oplysninger.
5. Gennemgå datakilder, beregninger, estimater, kontroller og ændringslog.
6. Sikr konsistens mellem årsrapport, hjemmeside, markedsføring og kundesvar.
7. Følg op på erklæringsudbyderens åbne punkter og ledelsens vurderinger.
8. Kontrollér krydshenvisninger, rapporteringsformat og eventuel digital tagging.
9. Lad bestyrelsen modtage væsentlige usikkerheder og et klart godkendelsesgrundlag.
10. Fastlæg forbedringer, ansvarlige og frister til næste rapporteringscyklus.

Tjeklisten skal tilpasses den anvendte standard og virksomhedens konkrete krav. Den erstatter ikke en fuldstændighedskontrol mod gældende lovgivning og rapporteringsregler.

• Erhvervsstyrelsen – bæredygtighedsrapportering efter § 99 a (CSRD), med aktuelle danske vejledninger og information om ESRS.
• Erhvervsstyrelsen – bæredygtighed, samlet myndighedsindgang til rapportering, taksonomi, samfundsansvar og due diligence.
• EUR-Lex – direktiv (EU) 2022/2464, den officielle EU-tekst til CSRD.
• Europa-Kommissionen – corporate sustainability reporting, officiel EU-information om regelsættet.

Kilderne skal læses i deres aktuelle version og sammen med gældende dansk lovgivning. Rapporteringsregler, tærskler, standarder og indfasning kan ændre sig. Denne side erstatter derfor ikke en konkret vurdering af virksomhedens pligter eller rapportens fuldstændighed.

ESG-rapportering kræver koordinering mellem bestyrelse, direktion, fagfunktioner, dataejere og rådgivere. BetterBoards bestyrelsesportal kan samle bestyrelsens materiale, behandling og opfølgning i et rollebaseret miljø, så væsentlige dokumenter ikke ligger spredt i private mailbokse og ukontrollerede versioner.

Portalen kan blandt andet understøtte:

• Planlægning af væsentlighed, risici og rapportgodkendelse i bestyrelsens årshjul.
• Sikker distribution af metodepapirer, datastatus, rapportudkast og erklæringsmateriale.
• Fælles adgang til den gældende version af bestyrelsens beslutningsgrundlag.
• Dokumentation af referater, beslutninger, ansvarlige og frister.
• Opfølgning på datamangler, mål, handlinger og forbedringspunkter.
• Kontrolleret historik til onboarding, revision og næste rapporteringscyklus.

BetterBoard gennemfører ikke væsentlighedsvurderingen, beregner ikke ESG-data og sikrer ikke i sig selv overholdelse af CSRD, ESRS eller andre regler. Bestyrelsen og direktionen har fortsat ansvaret for organisering, datakvalitet, rapportering og relevant rådgivning. Se også priser på bestyrelsesportalen.