Hvad er CSRD?

Senest opdateret: 21. september 2026

Fagligt gennemgået af BetterBoard

CSRD er EU-direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Forkortelsen står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og direktivet danner grundlag for, at bestemte virksomheder skal rapportere standardiseret om væsentlige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

CSRD handler både om virksomhedens påvirkning på mennesker og miljø og om bæredygtighedsforholds økonomiske betydning for virksomheden. Denne dobbelte væsentlighed forbinder rapportering med strategi, risikostyring, governance, data og bestyrelsestilsyn. Rapporteringen sker med udgangspunkt i gældende dansk lovgivning og de relevante europæiske standarder, ESRS.

Reglernes anvendelsesområde og indfasning har været under ændring. Virksomheden bør derfor ikke bruge denne eller andre generelle guides som endelig juridisk afklaring. Kontrollér altid aktuelle kilder fra Erhvervsstyrelsen og EU og inddrag relevante rådgivere. Denne guide forklarer direktivets begreber og ledelsesmæssige konsekvenser uden at overtage den praktiske rapporteringsintention fra siden om ESG-rapportering.

CSRD er EU-direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Forkortelsen står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Direktivet danner grundlag for, at bestemte virksomheder skal rapportere mere standardiseret om deres påvirkning på mennesker og miljø samt bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder for virksomheden.

CSRD er ikke en frivillig ESG-mærkning eller en enkelt rapportskabelon. Den konkrete pligt følger gældende EU-regler, dansk lovgivning og virksomhedens forhold. Rapporteringen udarbejdes efter relevante europæiske standarder og skal indgå i virksomhedens ledelses- og kontrolmiljø. Fordi regler og tidsplaner er blevet ændret, bør virksomheder undgå at basere sig på ældre oversigter. Den aktuelle omfattelse, rapporteringsperiode og eventuelle undtagelser skal dokumenteres med officielle kilder.

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og oversættes til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Navnet understreger, at regelsættet handler om virksomhedens offentlige oplysninger om bæredygtighed – ikke om en generel certificering af, hvor bæredygtig virksomheden er.

Direktivet skal ses sammen med dansk implementering, de europæiske rapporteringsstandarder og øvrige relevante EU-regler. En virksomhed kan arbejde med ESG uden at være omfattet af CSRD, og en virksomhed omfattet af CSRD skal stadig træffe selvstændige strategiske valg ud over rapporteringskravene. Siden om ESG-rapportering beskriver den praktiske rapporteringsproces; denne side fokuserer på direktivets ramme og konsekvenser.

Formålet er at gøre bæredygtighedsoplysninger mere relevante, sammenlignelige, pålidelige og tilgængelige for investorer og andre brugere. Rapporteringen skal belyse både virksomhedens påvirkning på mennesker og miljø og bæredygtighedsforholds betydning for virksomhedens udvikling, finansielle stilling og resultater.

Standardisering kan mindske informationsforskelle, men ensartede felter giver ikke automatisk ens virksomheder. Forretningsmodel, geografi, værdikæde og væsentlige forhold varierer. Derfor kombinerer CSRD-rammen fælles oplysningskrav med virksomhedsspecifik væsentlighed. Bestyrelsen bør se rapporteringen som en del af governance, strategi og risikostyring – ikke kun som compliance. En korrekt rapport kan stadig være ledelsesmæssigt svag, hvis oplysningerne ikke bruges til beslutninger og handling.

CSRD afløser den tidligere europæiske ramme for visse virksomheders ikke-finansielle rapportering og introducerer en mere detaljeret, standardiseret og kontrollerbar rapporteringsarkitektur. Centrale elementer er europæiske rapporteringsstandarder, dobbelt væsentlighed, mere strukturerede ledelsesoplysninger, ekstern erklæring og digitalt rapporteringsformat efter de gældende regler.

Forskellen bør ikke reduceres til flere datapunkter. Virksomheden skal etablere processer for scope, væsentlighed, værdikæde, dataejerskab, intern kontrol og dokumentation. Tidligere CSR-tekster eller årsrapportens redegørelse kan bidrage, men kan sjældent genbruges uden gap-analyse. Bestyrelsen bør spørge, hvilke tidligere oplysninger der fortsat er relevante, hvilke nye vurderinger der kræves, og om organisationens kontrolmiljø kan bære den forventede kvalitet.

Omfattelsen afhænger af gældende EU-regler og dansk implementering samt virksomhedens størrelse, type, børsstatus og koncernforhold. Tærskler og indfasning har været genstand for ændringer. Det er derfor risikabelt at kopiere et gammelt diagram over medarbejdere, omsætning og balancesum uden at kontrollere dato, retskilde og regnskabsår.

Virksomheden bør udarbejde et scope-notat med juridisk enhed, koncernstruktur, anvendte kriterier, periode, undtagelser og kilder. Ved tvivl bør relevante rådgivere inddrages. Bestyrelsen skal kunne se konklusionen og dens væsentlige forudsætninger. Selv virksomheder uden direkte CSRD-pligt kan blive påvirket gennem forespørgsler fra kunder, banker eller moderselskaber, men sådanne krav må ikke automatisk omtales som lovpligtig CSRD-rapportering.

I koncerner skal virksomheden afklare, om rapportering sker på individuelt eller konsolideret niveau, hvilke enheder og aktiviteter der omfattes, og om en eventuel undtagelse kan anvendes. Et datterselskab kan skulle levere data til koncernrapporteringen, selv om det ikke offentliggør en selvstændig bæredygtighedsrapport.

Datadefinitioner, afgrænsning og kontroller skal være konsistente på tværs af lande og systemer. Lokale enheder bør kende både dataansvar og frister. Koncernen skal også håndtere opkøb, frasalg og ændrede organisatoriske grænser. Bestyrelsen bør modtage en oversigt over scope, væsentlige datterselskaber og datamangler. En koncernmanual er nyttig, men kan ikke erstatte lokal forståelse af kilder og påvirkninger. Juridiske undtagelser skal dokumenteres særskilt og løbende genvurderes.

Anvendelsestidspunktet afhænger af virksomhedskategori, regnskabsår og de regler, der er gældende efter EU-ændringer og dansk implementering. Tidsplanen har været ændret, og flere ældre artikler, præsentationer og projektplaner kan derfor være forældede. Denne side angiver bevidst ikke én universel dato.

Virksomheden bør kontrollere Erhvervsstyrelsens aktuelle vejledning og den relevante lovtekst. Scope-notatet bør have dato, ansvarlig og planlagt genkontrol. Selvom en lovpligt udskydes eller ændres, kan tidligere arbejde fortsat være værdifuldt for strategi, kundekrav og datakvalitet. Bestyrelsen bør dog skelne klart mellem lovpligtige deadlines og virksomhedens frivillige forberedelse, så ressourcer og ekstern kommunikation bygger på korrekte forudsætninger.

ESRS er European Sustainability Reporting Standards – de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. De fastlægger principper og oplysningsstruktur for blandt andet governance, strategi, påvirkninger, risici, muligheder, politikker, handlinger, mål og nøgletal. Standarderne omfatter tværgående krav samt miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner.

Virksomheden skal bruge den version og de overgangsregler, der gælder for dens rapportering. ESRS bør ikke læses som en usorteret liste, hvor alle datapunkter kopieres ind i et projektark. Dobbelt væsentlighed og generelle oplysningskrav styrer en væsentlig del af omfanget. Ledelsen skal dokumentere fortolkninger og fravalg. Bestyrelsen behøver ikke kende hvert datapunkt, men bør forstå de væsentligste emner, gap, usikkerheder og rapporteringsrisici.

Dobbelt væsentlighed kombinerer påvirkningsvæsentlighed og finansiel væsentlighed. Påvirkningsperspektivet vurderer virksomhedens faktiske eller potentielle positive og negative påvirkning på mennesker og miljø. Det finansielle perspektiv vurderer, hvordan bæredygtighedsforhold kan påvirke virksomhedens udvikling, finansielle stilling, resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger.

Et emne kan være væsentligt fra den ene eller begge vinkler. Vurderingen skal bygge på en dokumenteret metode, relevante kilder, faglige skøn og passende interessentinput. Den må ikke konstrueres for at nå et bestemt rapporteringsomfang. Bestyrelsen bør forstå tærskler, usikkerhed, tidshorisonter og væsentlige ændringer. Metoden til en selvstændig dobbelt væsentlighedsanalyse bør behandles mere detaljeret på sin egen side.

CSRD-arbejdet bruger ofte begreberne påvirkninger, risici og muligheder. Påvirkninger beskriver virksomhedens virkning på mennesker og miljø. Risici og muligheder beskriver bæredygtighedsforhold, der kan have økonomisk betydning for virksomheden. De kan være faktiske eller potentielle, positive eller negative og opstå i egen drift eller værdikæde.

De tre kategorier skal ikke blandes sammen. En negativ påvirkning kan skabe en finansiel risiko, men sammenhængen skal forklares og ikke antages. Hver væsentlig sag bør have beskrivelse, placering, tidshorisont, evidens og ansvarlig. Bestyrelsen kan bruge resultatet i virksomhedens almindelige risikovurdering, men rapporteringsmetoden og risikostyringsprocessen har ikke nødvendigvis identiske tærskler eller formål.

Virksomhedens væsentlige påvirkninger, risici og muligheder kan ligge hos leverandører, distributører, kunder, produktanvendelse eller slutbehandling. Derfor kan rapporteringen kræve forståelse af værdikæden ud over virksomhedens egne juridiske grænser. Dataadgangen er ofte svagere, og estimater eller sektorinformation kan blive nødvendige efter de gældende rammer.

Kortlæg kritiske materialer, geografier, relationer og processer. Prioritér dataindsamling efter væsentlighed og indflydelse i stedet for at sende samme omfattende spørgeskema til alle. Metode, datamangler og estimater skal dokumenteres. Et leverandørcertifikat er relevant evidens, men løser ikke automatisk oplysningskravene. Bestyrelsen bør kende de største afhængigheder og alvorlige fund og sikre, at rapporteringen ikke giver indtryk af større kontrol, end virksomheden reelt har.

Rapporteringen skal efter de gældende standarder beskrive relevante ledelsesorganers roller, ansvar, kompetencer, informationsveje og tilsyn med bæredygtighed. Oplysninger kan også omfatte incitamenter, due diligence-processer, risikostyring og interne kontroller for bæredygtighedsrapporteringen. Det konkrete indhold afhænger af de gældende krav og virksomhedens forhold.

Governanceoplysninger skal afspejle praksis, ikke en ønsket organisationsplan. Hvis bestyrelsen kun behandler CSRD én gang årligt, bør rapporten ikke antyde løbende tilsyn. Virksomhedens corporate governance, forretningsorden, udvalg og årshjul bør være konsistente med beskrivelsen. Bestyrelsen bør sikre tydelig rollefordeling uden at overtage direktionens daglige projektledelse.

CSRD-rapportering skal gøre det muligt at forstå, hvordan væsentlige bæredygtighedsforhold påvirker virksomhedens strategi og forretningsmodel, og hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker mennesker og miljø. Det kræver mere end en separat liste over ESG-initiativer. Ledelsen bør forklare forbindelsen til produkter, markeder, investeringer, omstilling og ressourcebehov.

Bestyrelsen skal kunne udfordre strategiens antagelser og tidshorisonter. Hvis en væsentlig klimarisiko beskrives, bør rapportens mål og handlinger hænge sammen med kapitalplan og drift. Hvis virksomheden ikke har en plan på et væsentligt område, skal teksten være præcis om det. Rapporteringen bør være konsistent med den finansielle rapport, risikobeskrivelsen og ledelsens øvrige kommunikation. Modstridende fortællinger øger både beslutnings- og greenwashingrisiko.

ESRS-oplysninger følger ofte en logik fra væsentligt emne til politik, handling, mål og måling. En politik beskriver principper og ansvar. Handlinger viser, hvad virksomheden konkret gør og med hvilke ressourcer. Mål angiver den ønskede udvikling, mens nøgletal dokumenterer status og resultat. Hvis et element mangler, bør rapporteringen forklare det efter de gældende krav.

Mål skal have afgrænsning, basisår, tidsfrist, metode og ansvarlig. Bestyrelsen bør udfordre, om handlinger og investeringer er tilstrækkelige, og om indikatorerne kan manipuleres eller misforstås. Et stort antal KPI’er er ikke nødvendigvis bedre. Oplysningerne skal være relevante, sammenlignelige og sporbare. Negative afvigelser og metodeændringer bør beskrives tydeligt, så rapporten ikke kun fremhæver fremskridt.

De miljømæssige ESRS-emner omfatter blandt andet klima, forurening, vand og marine ressourcer, biodiversitet og økosystemer samt ressourceanvendelse og cirkulær økonomi. Omfanget af virksomhedens emnespecifikke oplysninger afhænger blandt andet af dobbelt væsentlighed og gældende standardkrav.

Virksomheden skal kunne forbinde væsentlige miljøemner med påvirkninger, risici, politikker, handlinger, mål og nøgletal. Klimadata kræver typisk klare organisatoriske grænser, aktivitetsdata og emissionsfaktorer. Ændringer i metode, opkøb eller frasalg kan påvirke sammenligneligheden. Bestyrelsen bør undgå at lade klima fylde så meget, at andre væsentlige miljøforhold overses. Langsigtede mål skal ledsages af realistiske delmål, investeringer og forklaring af afhængigheder.

De sociale standarder kan omfatte egne medarbejdere, arbejdere i værdikæden, berørte samfund samt forbrugere og slutbrugere. Relevante forhold kan være arbejdsvilkår, arbejdsmiljø, ligebehandling, kompetencer, menneskerettigheder, klagemekanismer, privatliv og produktsikkerhed. Væsentlighed afhænger af virksomhedens aktiviteter og relationer.

Sociale oplysninger kan være både kvantitative og kvalitative. Gennemsnit kan skjule store forskelle mellem lande, lokationer og grupper. En lav hændelsesrate kan afspejle manglende rapportering i stedet for lav risiko. Virksomheden bør derfor beskrive datakvalitet og mekanismer til at identificere problemer. Persondata og følsomme oplysninger skal behandles lovligt og sikkert. Bestyrelsen bør følge alvorlige hændelser, korrigerende handlinger og mønstre – ikke kun det samlede dashboard.

Virksomhedsadfærd kan blandt andet omfatte virksomhedskultur, beskyttelse af whistleblowere, dyrevelfærd, politisk engagement, lobbyaktiviteter, leverandørrelationer, betalingspraksis samt forebyggelse af korruption og bestikkelse efter de gældende standarder. Oplysningerne viser, hvordan governance og etik fungerer i praksis.

En politik alene er ikke tilstrækkelig dokumentation for effektiv implementering. Rapporten bør beskrive relevante processer, træning, hændelser, undersøgelser og korrigerende handlinger efter kravene. Bestyrelsen skal være opmærksom på interessekonflikter og alvorlige sager. Incitamenter bør ikke belønne adfærd, der underminerer rapporterede mål. Konsistens med virksomhedens øvrige compliance- og whistleblowerkommunikation er vigtig, så rapporteringen ikke fremstår mere moden end de faktiske kontroller.

CSRD-data kommer ofte fra miljøsystemer, HR, økonomi, indkøb, drift og eksterne leverandører. Virksomheden bør opbygge et datakatalog med definition, enhed, afgrænsning, periode, kilde, beregning, dataejer, kontrol og evidens. Versionsstyring og ændringslog er nødvendig, især hvor metoder og estimater udvikler sig.

Kontroller kan omfatte godkendelser tæt på kilden, automatiske valideringer, afstemninger, stikprøver og ledelsesreview. Væsentlige usikkerheder skal eskaleres. Sikker dokumentdeling og rollebaseret adgang understøtter sporbarhed, men kan ikke afgøre, om en definition er korrekt. Bestyrelsen bør kende de største datarisici og forbedringsplaner frem for at modtage en upræcis forsikring om, at “systemet håndterer det”.

Virksomheder omfattet af CSRD kan efter de gældende regler skulle have en ekstern erklæring om bæredygtighedsrapporteringen. Erklæringsudbyderen vurderer oplysninger og processer efter fastlagte kriterier og et bestemt sikkerhedsniveau. Omfang og krav skal afklares konkret i den aktuelle lovgivning.

Virksomheden bør involvere erklæringsudbyderen tidligt uden at flytte ledelsens ansvar. En readiness-gennemgang kan identificere manglende evidens, uklare definitioner og svage kontroller. Hvert væsentligt datapunkt bør kunne spores fra rapport til kilde, beregning, kontrol og godkendelse. Bestyrelsen bør kende væsentlige fund og uafklarede forhold før godkendelse. En erklæring er ikke en generel certificering af, at virksomheden er bæredygtig eller at alle offentlige udsagn er korrekte.

CSRD-rammen omfatter krav til digitalt rapporteringsformat og mærkning efter de regler og tekniske standarder, der gælder. Digital tagging skal gøre oplysninger maskinlæsbare og lettere at finde og sammenligne. Kravets konkrete tidspunkt og tekniske specifikationer skal kontrolleres aktuelt.

Tagging bør planlægges sammen med rapportstrukturen. Forkert kobling mellem tekst, tal og tag kan gøre oplysninger misvisende. Faglige dataejere skal derfor deltage i kvalitetssikringen, og ændringer sent i processen skal føres gennem både læsbar og digital version. Bestyrelsen behøver normalt ikke validere hvert tag, men bør forstå væsentlige tekniske risici, leverandørafhængighed og status på fejl. En gammel tagging-skabelon er ikke dokumentation for overholdelse af nye specifikationer.

Det konkrete juridiske ansvar afhænger af selskabsform og gældende regler. Bestyrelsen bør sikre en forsvarlig organisering, forstå rapporteringens scope og væsentlige vurderinger, følge datakvalitet og kontroller og behandle rapporteringen på rette niveau. Direktionen organiserer den daglige gennemførelse, mens fagfunktioner ejer kilder og handlinger.

Bestyrelsen bør have CSRD i årshjulet før den endelige godkendelse. Relevante punkter er scope, dobbelt væsentlighed, væsentlige gap, datarisici, erklæringsfund og rapportudkast. Bestyrelsens forretningsorden kan afspejle rollefordelingen uden at gøre medlemmerne til projektledere. Software, rådgivere og erklæringsudbydere kan understøtte arbejdet, men overtager ikke ledelsesansvaret.

Implementeringen bør begynde med den juridiske afgrænsning og fortsætte gennem governance, væsentlighed, gap-analyse, datadesign, kontroller, rapport og forbedring. Arbejdssporene hænger sammen: Uden korrekt scope risikerer virksomheden at bygge den forkerte løsning, og uden væsentlighed risikerer den at indsamle irrelevante data.

Bestyrelsen bør godkende væsentlige rammer og modtage beslutningsklare statusser, mens direktionen ejer gennemførelsen. Tabellen giver et operationelt overblik.

Projektplanen skal have ansvarlige, milepæle, afhængigheder og eskalationskriterier. Efter første rapportering bør virksomheden lukke kontrolfund, forbedre datakilder og genbesøge væsentligheden frem for blot at kopiere sidste års rapport.

Mange mindre virksomheder kan være uden for det direkte anvendelsesområde, men stadig blive bedt om ESG-data af større kunder, banker, investorer eller moderselskaber. Det gør dem indirekte berørt, men ikke automatisk CSRD-pligtige. Modtageren bør kunne forklare formål, definition og proportionalitet i sin forespørgsel.

En SMV kan etablere et lille, robust datagrundlag om de mest relevante miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Frivillige standarder kan skabe struktur, men den aktuelle version og anvendelse skal kontrolleres. Virksomheden bør ikke omtale frivillig ESG-rapportering som fuld CSRD-overholdelse. Bestyrelsen bør vurdere ressourcer og forretningsværdi, så datakrav ikke skaber uforholdsmæssig administration uden et klart behov.

• At bruge forældede tærskler eller tidsplaner uden at kontrollere de aktuelle regler.
• At begynde med alle ESRS-datapunkter før juridisk scope og væsentlighed er afklaret.
• At behandle dobbelt væsentlighed som en enkelt workshop uden dokumenteret metode.
• At placere hele ansvaret hos bæredygtighedsfunktionen uden dataejere i driften.
• At blande påvirkninger, finansielle risici og generelle omdømmerisici sammen.
• At offentliggøre KPI’er uden definition, afgrænsning, metode og kontrol.
• At overse værdikæden eller antyde større datakontrol, end virksomheden har.
• At involvere erklæringsudbyderen så sent, at evidens og kontroller ikke kan forbedres.
• At skrive en positiv fortælling, som ikke er konsistent med strategi, investeringer og finansielle oplysninger.
• At opfatte første rapport som afslutningen og undlade en forbedringsplan.

En ajourført scope-vurdering, tydelig governance og dokumenteret kontrolmiljø reducerer disse fejl.

1. Bekræft virksomhedens aktuelle CSRD-scope, regnskabsår, koncernforhold og retskilder.
2. Godkend ansvar, ressourcer, rapporteringsveje og væsentlige milepæle.
3. Forstå metode, tærskler og hovedresultater i den dobbelte væsentlighedsvurdering.
4. Få overblik over væsentlige ESRS-gap, datamangler og afhængigheder.
5. Kontrollér at dataejere, definitioner, kilder, beregninger og kontroller er dokumenteret.
6. Følg sammenhængen mellem rapportering, strategi, risici, mål og investeringer.
7. Modtag væsentlige erklæringsfund og ledelsens plan for at lukke dem.
8. Sikr konsistens mellem bæredygtighedsoplysninger, årsrapport og offentlig kommunikation.
9. Behandl væsentlige skøn, usikkerheder og negative afvigelser før godkendelse.
10. Fastlæg forbedringer, ansvarlige og frister til næste rapporteringscyklus.

Tjeklisten skal tilpasses virksomhedens konkrete forhold og den gældende lovgivning. Den erstatter ikke juridisk, regnskabsmæssig eller erklæringsfaglig rådgivning.

• Erhvervsstyrelsen – bæredygtighedsrapportering efter § 99 a (CSRD), med aktuelle danske vejledninger om anvendelsesområde og rapportering.
• Erhvervsstyrelsen – bæredygtighed, samlet myndighedsindgang til beslægtede danske regler og vejledninger.
• EUR-Lex – direktiv (EU) 2022/2464, den officielle EU-tekst til CSRD.
• Europa-Kommissionen – corporate sustainability reporting, officiel EU-information om CSRD og udviklingen i regelsættet.

Brug kilderne i deres aktuelle version og sammen med gældende dansk lovgivning. Ændringer i direktiv, standarder, tærskler eller tidsplan kan gøre ældre vejledninger forældede. Virksomhedens konkrete pligt kræver en individuel vurdering.

CSRD skaber beslutningsmateriale, væsentlighedsvurderinger, datastatusser, rapportudkast og opfølgningspunkter på tværs af organisationen. BetterBoards bestyrelsesportal kan samle bestyrelsens behandling i et rollebaseret miljø, så materiale, beslutninger og frister ikke ligger spredt i private mailbokse og ukontrollerede filversioner.

Portalen kan blandt andet understøtte:

• Planlægning af scope, væsentlighed, datarisici og rapportgodkendelse i årshjulet.
• Sikker distribution af metodepapirer, gap-analyser, rapportudkast og erklæringsmateriale.
• Fælles adgang til den gældende version af bestyrelsens beslutningsgrundlag.
• Dokumentation af referater, beslutninger, ansvarlige og deadlines.
• Opfølgning på datamangler, kontrolfund og forbedringsplaner.
• Kontrolleret historik til onboarding, evaluering og næste rapporteringscyklus.

BetterBoard afgør ikke CSRD-scope, gennemfører ikke væsentlighedsvurderingen, beregner ikke ESG-data og sikrer ikke i sig selv juridisk overholdelse. Bestyrelsen og direktionen har fortsat ansvaret for organisering, rapportering, datakvalitet og relevant rådgivning. Se også priser på bestyrelsesportalen.