Læs om hvordan Tina Fredensborg, som har over 20 års erfaring inden for ledelse og organisationsudvikling, anvender BetterBoards bestyrelsesportal til at skabe struktur, effektivitet og sikkerhed i bestyrelsesarbejdet.
Kundecase
Tina Fredensborg | Direktør og indehaver af PlusPart ApS og FairPart A/S.
Effektivt bestyrelsesarbejde med BetterBoard
Som erfaren bestyrelsesformand i flere virksomheder og med over 20 års erfaring som leder og rådgiver i organisationsudvikling, samt som direktør og indehaver af PlusPart ApS og FairPart A/S, har Tina Fredensborg et skarpt fokus på at skabe struktur og effektivitet i bestyrelsesarbejdet. Hun bruger digitale løsninger som BetterBoards bestyrelsesportal til at optimere mødeprocesser og sikre en strømlinet og professionel tilgang i de bestyrelser, hvor hun er formand.
Effektivitet og overblik med BetterBoard
Tina Fredensborg sidder som bestyrelsesformand i flere forskellige virksomheder, herunder Aalborg Teater og S.P. Jensen A/S, og har valgt at implementere BetterBoard i de fleste af sine bestyrelser.
“Jeg har taget BetterBoard ind i de bestyrelser, hvor jeg sidder som formand. Det har skabt et bedre overblik og er meget effektivt for hele bestyrelsen,” fortæller Tina Fredensborg.
Tidligere var bestyrelsesarbejdet præget af mange manuelle processer, hvor information blev sendt via mails og gemt lokalt på computere. Dette kunne skabe forvirring og usikkerhed, særligt i forbindelse med dokumenthåndtering men også i forhold til udskiftning af medlemmer. “Nu ved alle præcis, hvor de kan finde referater og andre vigtige dokumenter. Der er en struktureret tilgang, og det er let at holde styr på det hele,” forklarer hun.
Bedre workflow og sikkerhed
For Tina er et af de vigtigste aspekter ved BetterBoard portalen, at den både sikrer effektivitet og datasikkerhed. “Med BetterBoard kan vi onboarde bestyrelsesmedlemmer uden besvær, og alt data for det tidligere medlem bliver slettet automatisk. Det giver ro i maven, fordi jeg ved, at vi lever op til GDPR-reglerne,” siger Tina.
Et andet element, der har lettet bestyrelsesarbejdet, er muligheden for at arbejde i lukkede arbejdsrum, hvor kun udvalgte medlemmer har adgang.
En strømlinet forberedelsesproces
Med BetterBoard er det nemmere for Tina og hendes kolleger at afholde fokuserede og produktive bestyrelsesmøder. En af de funktioner, hun især værdsætter, er muligheden for at sende bestyrelsesreferater til forhåndsgodkendelse og til underskrift digitalt.
“Jeg kan sende referatet til alle bestyrelsesmedlemmerne og det bliver hurtigt underskrevet digitalt, så vi har alt på plads til det næste møde,” siger Tina Fredensborg
Bestyrelsesportalen giver også mulighed for hurtigt at finde information fra tidligere møder frem. “Når jeg f.eks. snakker med direktøren, og vi drøfter forskellige emner, kan vi åbne BetterBoard og hurtigt finde referaterne fra sidste møde. Det sparer tid og gør det nemmere at følge op på aftalerne,” fortæller hun.
En uundværlig værktøjskasse for bestyrelsesarbejdet
det er et værktøj, der skaber struktur og overblik. Det hjælper mig med at holde styr på det hele og gør arbejdet meget mere effektivt,” siger hun.
Med BetterBoard Bestyrelsesportal har Tina Fredensborg skabt et digitalt fundament, der er med til at sikrer, at hendes bestyrelser arbejder mere professionelt og målrettet mod deres strategiske mål.

Tina Fredensborg er en erfaren rådgiver og bestyrelsesleder med en stærk profil inden for strategi, organisationsudvikling og ledelse. Med en baggrund i den finansielle sektor og mange års erfaring som selvstændig rådgiver for ejerledede virksomheder, bidrager hun med en helhedsorienteret tilgang, hvor strategisk udvikling og værdiskabelse er i centrum. Tina er kendt for at skabe klare strategier, og være en aktiv sparringspartner for direktion og ejerledere. Hun tilbyder solid erfaring inden for økonomistyring, teamudvikling, kulturprocesser, ledelsesrådgivning og salgsudvikling. Hun er kendt for sin høje energi og evne til at skabe resultater, selv i udfordrende situationer.
Med sin brede erfaring og kompetence i at skabe strategiske planer og forretningsudvikling, er Tina Fredensborg en stærk kandidat til bestyrelsesposter, hvor der ønskes fokus på vækst, udvikling og langsigtede mål.




