Velkommen til Brian Gottorp Jeppesen

BetterBoard styrker bestyrelsen med nyt bestyrelsesmedlem

BetterBoard styrker bestyrelsen med Brian Gottorp Jeppesen

BetterBoard styrker bestyrelsen med Brian Gottorp Jeppesen, der indtræder som nyt bestyrelsesmedlem. Med solid erfaring fra softwarebranchen, digitalisering, abonnementsforretning, bestyrelsesarbejde og virksomhedshandler skal Brian bidrage til BetterBoards fortsatte vækstrejse.

BetterBoard har de seneste år opbygget en stærk digital produktplatform til virksomheder, bestyrelser og fonde. Platformen består blandt andet af BetterBoards bestyrelsesportal til professionelt bestyrelsesarbejde, et sikkert datarum til virksomhedshandler, M&A og due diligence samt en fondsløsning til digital håndtering af fondsansøgninger og fondsadministration.

Erfaren kommerciel profil skal bidrage til næste vækstfase

Med Brian Gottorp Jeppesen får BetterBoard en erfaren profil ind i bestyrelsen, der både forstår teknologi, forretning og de krav, som moderne organisationer stiller til sikkerhed, compliance, struktur og sporbarhed.

Brian er administrerende direktør og medejer af IT-konsulenthuset Mjølner Informatics. Derudover har han bred erfaring som investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver, og han har gennem sin karriere arbejdet tæt med software, digital udvikling, forretningsmodeller og skalering af digitale virksomheder.

For Stefan Schelde Hansen, direktør i BetterBoard, er tilgangen af det nye bestyrelsesmedlem et vigtigt skridt i virksomhedens videre udvikling.

“Vi glæder os meget til at få en kapacitet som Brian ind i BetterBoards bestyrelse. Vi har været igennem en længere og grundig rekrutteringsproces, hvor vi har ledt efter den rette profil til den næste fase af BetterBoards vækstrejse. I et stærkt felt fandt vi i Brian præcis den kombination af erfaring, viden og kemi, som vi søgte. Han kommer med stor indsigt i softwarebranchen, abonnementsforretning og skalering af digitale løsninger, og vi ser frem til et super stærkt samarbejde,”

– siger Stefan Schelde Hansen.

Brian Gottorp Jeppesen ser et stort potentiale i BetterBoard og i de løsninger, virksomheden allerede har udviklet til markedet.

“BetterBoard har været på en fantastisk rejse og har opbygget en stærk produktplatform. Jeg ser en stor mulighed for, at endnu flere virksomheder, bestyrelser og fonde får øjnene op for, hvordan BetterBoards løsninger kan skabe bedre arbejdsgange, mere struktur og større sporbarhed.

BetterBoard har løsninger, der rammer nogle meget konkrete behov. Det gælder både for bestyrelser, der ønsker mere effektive arbejdsgange, for virksomheder der har brug for et sikkert datarum i forbindelse med M&A og due diligence, og for fonde der vil digitalisere deres ansøgnings- og administrationsprocesser,”

– siger Brian Gottorp Jeppesen.

Fokus på udvikling, vækst og markedsudbredelse

Med det nye bestyrelsesmedlem styrker BetterBoard både den strategiske sparring og den kommercielle erfaring omkring den videre udvikling af virksomheden.

“Vi har store ambitioner for BetterBoard. Flere og flere virksomheder arbejder professionelt med governance, sikker dokumentdeling og digitalisering af bestyrelsesarbejdet. Her står BetterBoard med en platform, der kan skabe reel værdi for kunderne. Med Brian i bestyrelsen får vi en stærk sparringspartner, der kan bidrage til, at vi bringer vores bestyrelsesportal, datarum og fondsløsning ud til endnu flere,” siger Stefan Schelde Hansen.

#main-content .dfd-content-wrap {margin: 0px;} #main-content .dfd-content-wrap > article {padding: 0px;}@media only screen and (min-width: 1101px) {#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars {padding: 0 0px;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars > #main-content > .dfd-content-wrap:first-child,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars > #main-content > .dfd-content-wrap:first-child {border-top: 0px solid transparent; border-bottom: 0px solid transparent;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width #right-sidebar,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width #right-sidebar {padding-top: 0px;padding-bottom: 0px;}#layout.dfd-portfolio-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars .sort-panel,#layout.dfd-gallery-loop > .row.full-width > .blog-section.no-sidebars .sort-panel {margin-left: -0px;margin-right: -0px;}}#layout .dfd-content-wrap.layout-side-image,#layout > .row.full-width .dfd-content-wrap.layout-side-image {margin-left: 0;margin-right: 0;}