
Stærkt webinar med BoardPartner:
7 Gode Bestyrelsesvaner giver opskriften på bestyrelsens A-hold
Den 30. april 2025 var vi hos BetterBoard værter for et velbesøgt og meget inspirerende webinar i samarbejde med vores faste samarbejdspartner BoardPartner. Med over 160 tilmeldte deltagere blev webinaret en levende og lærerig seance, hvor de nyeste indsigter fra Bestyrelsesrapporten 2024 og opdateringen af 7 Gode Bestyrelsesvaner var i fokus.
Hvad gør A-holdet i bestyrelsen anderledes?
Mange bestyrelser vurderer selv, at de skaber stor værdi – men tallene viser noget andet. Ifølge BoardPartners omfattende analyser mener op mod 90 % af bestyrelserne selv, at de er værdiskabende, mens kun 60 % af ejerledere og CEO’s deler samme vurdering. Det tydelige “value gap” var en af de væsentlige indsigter, som Lone Møller Sørensen og Andreas Frøland fra BoardPartner, samt Stefan Schelde Hansen fra BetterBoard, dykkede ned i.
A-holdet i bestyrelsesdanmark adskiller sig især ved, at de formår at implementere 6-7 gode vaner. De resterende bestyrelser — B-holdet — har ofte kun implementeret 1-5. Dette gør en stor forskel på, hvor meget værdi de reelt skaber.
Vejen til A-holdet: Fra vaner til værdi
På webinaret blev det slået fast, at vejen til A-holdet starter med struktur, fokus og fremdrift. Implementering af 7 Gode Bestyrelsesvaner er nøglen:
- Start med at sætte årshjul, strategimøder og risiko på dagsordenen
- Fastlæg klare mål for bestyrelsen
- Sikr en erfaren bestyrelsesleder og rekrutter uafhængige medlemmer med relevante kompetencer
- Brug Bestyrelsesportalen til at fastholde og styrke bestyrelsens arbejde løbende
Deltagerne fik også demonstreret BoardPartners gratis Benchmark-værktøj, som giver mulighed for at sammenligne egen bestyrelse med både gennemsnittet og A-holdet. Værktøjet er oplagt at bruge direkte i bestyrelseslokalet for at sætte gang i en værdiskabende dialog.
Stor tak til dagens oplægsholdere
En særlig stor tak skal lyde til Lone Møller Sørensen, Partner i BoardPartner, og Andreas Frøland, Vicebestyrelsesleder og Partner i BoardPartner, for deres skarpe og engagerede oplæg. Deres erfaring og indsigt var med til at gøre webinaret både praksisnært og værdifuldt for alle deltagere.
Vil du i kontakt med Lone og Andreas, kan du finde dem her:

Tak for stor opbakning — vi vender snart tilbage
Vi er taknemmelige for de mange gode spørgsmål, den aktive deltagelse i afstemninger og de positive tilbagemeldinger under og efter webinaret. Derfor planlægger vi allerede nu at gentage webinaret, så endnu flere får mulighed for at lære, hvordan Bestyrelsesportalen og 7 Gode Bestyrelsesvaner kan løfte bestyrelsesarbejdet.
Vil du vide mere om de 7 gode vaner, kan du finde hele materialet her:
Læs “7 gode bestyrelsesvaner 2025”





