Årets SMV 2022

Image module

Årets SMV 2022

BetterBoard støtter op om kåringen af Årets SMV 2022.

Opslag fra Årets SMV, d. 04.03.2022: Link til opslaget på LinkedIn og link til opslaget på Facebook.

Selv om der kan være stor forskel på de forskellige virksomheder i SMV-segmentet, er det ikke mange, der ikke har gavn af en professionel bestyrelse. I dag er bestyrelsesarbejde nemlig meget mere end fire-seks, formelle møder om året, og den forældede opfattelse af en bestyrelse som værende et kontrolorgan frem for alt, er væk.

Der sker også flere og flere professionaliseringer af bestyrelser, og med den stigende grad af digitalisering, der har været i særligt det seneste årti, er der opstået et behov for andre værktøjer, der kan understøtte bestyrelsesarbejdet.

Her spiller BetterBoard Bestyrelsesportalen en ganske central rolle i forhold til professionaliseringen af bestyrelserne i danske virksomheder. Gennem denne kan bestyrelsens arbejde struktureres og effektiviseres, men det er også meget mere end et stykke softwareværktøj. Det er et redskab, der skal skabe værdi til bestyrelsen og direktionen på flere niveauer i deres bestræbelser på at optimere deres virksomhed på bedst mulig vis.

Derfor er vi glade for at præsentere BetterBoard Bestyrelsesportalen som vores tredje og sidste sponsor til Årets SMV:

”Vi har i de seneste år oplevet en stor interesse for at professionalisere bestyrelsesarbejdet i de danske SMV’er, og hos BetterBoard omfavner vi det professionelle arbejde, som bliver lagt for dagen i de mange SMV’er. Vi synes, at Årets SMV er et fantastisk initiativ, som sætter fokus på mange af dem, der har gjort en ekstraordinær forskel for at skabe sunde og stærke virksomheder til gavn for det enkelte menneske, familien og samfundet generelt. SMV’erne er nemlig Danmarks motor, og derfor fortjener menneskerne bag dem i dén grad at blive hyldet.”

Sådan lyder ordene fra Stefan Schelde Hansen, der er founder og CEO i BetterBoard.

Vi takker mange gange for jeres vigtige arbejde for bestyrelserne i de danske SMV’er og ikke mindst for jeres støtte af og til Årets SMV. Vi glæder os til at kåre vinderne i de tre kategorier sammen med ASNET Board og vores Premium Partnere: Jyske BankDansk Ejerkapital og DAHL Advokatpartnerselskab.

 

Årets SMV 2022