“Åbenhed i bestyrelseslokalet” ep 5 – Når det ikke går som planlagt…

Åbenhed i bestyrelseslokalet - Episode 5: Når et bestyrelsesmøde ikke går helt som planlagt

Hvad gør man når bestyrelsesmødet ikke helt går som planlagt?
Se episode 5 i “Åbenhed i bestyrelseslokalet” og hør, hvad BetterBoard Bestyrelsesportalen valgte at gøre

Episode 5 af “Åbenhed i bestyrelseslokalet” byder på blandt andet interviews med to af bestyrelsesmedlemmerne, Søren Stig Hansen og Per Lund. Her fortæller de begge to lidt om, hvilke punkter de hver især glæder sig til at tage fat om til mødet og hvad deres forudsætninger er for det kommende bestyrelsesmøde nummer 14.

I mellemtiden er Stefan fokuseret på at få afsluttet de sidste hængepartier fra det tidligere afholdte strategiseminar – men ikke alt flasker sig helt efter agendaen.

Læs om hele bestyrelsesmøde nummer 14 herunder

Velkommen til episode 5 af “Åbenhed i bestyrelseslokalet”, hvor vi skal igang med bestyrelsesmøde nummer 14. På agendaen har vi planlagt, at det meste af tiden skal bruges på strategiarbejde og hele 80 procent af tiden var afsat til strategiarbejde. Det afspejler sig også i de interviews vi lavede med to af vores bestyrelsesmedlemmer, Søren Stig Hansen og Per Lund, forud for mødet.

Per Lund er bestyrelsesmedlem i BetterBoard
Per Lund
CTO / Bestyrelsesmedlem
Idag skal vi til bestyrelsesmøde nummer 14. Det er det første bestyrelsesmøde efter vores strategiseminar, der sluttede med en aftale om, at arbejde videre med en strategiplan, som kigger ét til to år frem i tiden. Strategiarbejde er udover at være super spændende - også meget relevant fra et IT teknisk perspektiv. IT er en stor del af vores forretning da vores kerneprodukt er en software platform, som understøtter bestyrelsesarbejdet hos virksomheder og foreninger. De ting som vi vælger at fokusere på med strategien, har direkte indflydelse på, hvad det er vi udvikler og skruer på i BetterBoards maskinrum.
Søren Stig Hansen, bestyrelsesmedlem hos BetterBoard Bestyrelsesportalen
Søren Stig Hansen
Bestyrelsesmedlem
På bestyrelsesmødet idag, skal vi diskutere direktionens oplæg til den mere detaljeret strategi. På det seneste strategiseminar udstak vi den overordnet ramme til direktionen, som de skal arbejde inden for. Idag forventer jeg at vi kommer nærmere en mere detaljeret strategi og dermed også får en klar rettesnor for, hvordan BetterBoard skal udvikle sig i fremtiden. Vi har allerede foretage nogle fravalg og fokuspunkter, men det er nu vi skal til at blive mere detaljeret, så det bliver operationelt for den daglige ledelse og bestyrelsen.

Levede bestyrelsesmødet op til bestyrelsesmedlemmernes forventninger?

Som interviewsene afspejler, så var der store forventninger til, at vi skulle arbejde meget med strategien på bestyrelsesmøde nummer 14. Desværre kunne vi ikke indfri forventningerne helt fordi vi sad og arbejdede med strategien, og så røg vi ud ad en tangent omkring et specifikt emne, som vi valgte at arbejde videre med på bestyrelsesmødet og brugte stort set alt tiden på det.

Vi valgte at gøre det fordi der var en god dynamik omkring det, og der kom en masse input og en snak, som vi ikke havde haft før. Om det var godt eller skidt i forhold til at følge agendaen, skal jeg ikke gøre mig til herre over, men jeg kan sige at det output vi fik var helt fantastisk og det er noget vi kommer til at arbejde videre med i fremtiden.

Næste bestyrelsesmøde bliver afgørende

Det vi ikke nåede til dette bestyrelsesmøde, starter vi med næste gang til bestyrelsesmøde nummer 15, så vi kan få det afsluttet der. Derudover skal vi også have færdiggjort vores strategiarbejde samt det framework vi gik igang med at lave til strategiseminaret. Vi har samtidigt også generalforsamling til det næste møde, hvor vi også skal have godkendt årets regnskab.

Det vi ikke nåede til dette bestyrelsesmøde, starter vi med næste gang til bestyrelsesmøde nummer 15, så vi kan få det afsluttet der. Derudover skal vi også have færdiggjort vores strategiarbejde samt det framework vi gik igang med at lave til strategiseminaret. Vi har samtidigt også generalforsamling til det næste møde, hvor vi også skal have godkendt årets regnskab.

 

Med venlig hilsen
Stefan Schelde Hansen
CEO / Founder hos BetterBoard