“Åbenhed i bestyrelseslokalet” ep 4 – Strategiseminar

Åbenhed i bestyrelseslokalet episode 4 - strategiseminar

BetterBoard er tilbage med fjerde episode af “Åbenhed i bestyrelseslokalet” – Hør Stefan fortælle om bestyrelsens heldags-strategiseminar

Endnu engang åbner BetterBoard op for bestyrelsesarbejdet i den fjerde episode af serien “Åbenhed i bestyrelseslokalet”. Denne gang fortæller Stefan om det nyligt afholdte strategiseminar, som hele BetterBoard bestyrelsen deltog i.

Hør blandt andet om hvilke forberedelser bestyrelsen havde gjort sig forud for strategiseminaret samt, hvilke strategiske værktøjer der blev anvendt under seminaret.

Du kan læse om hele strategiseminaret herunder

Så er vi tilbage efter en veloverstået sommerferie, og vi er klar med episode 4 af “Åbenhed i bestyrelseslokalet”.

Lige inden sommerferien afholdte vi vores 1-dags strategiseminar, som også involverer vores bestyrelse da vi mener, det er vigtigt, at de er med til at udforme vores stratgi. Jeg vil godt indledningsvist sige, at allokere en hel dag til strategiarbejde og kun kigge ud af forruden, er en øvelse jeg vil anbefale alle.

Anbefaling:
Afsæt en hel dag til strategiarbejde med bestyrelsen.

Hvad er målet med et strategiseminar?

Det med at kigge ud af forruden, er utroligt vigtigt. Men det kræver også det rigtige datagrundlag for at finde ud af, hvor den fremtidige vækst skal komme fra.

Som nævnt i vores forrige video, “Åbenhed i bestyrelseslokalet” episode 3, var vækst ét af hovedrammerne på vores strategiseminar. Hvordan greb vi så vores første strategiseminar an?

For det første havde vi i god tid på et tidligere bestyrelsesmøde besluttet, hvilke emner vi ønskede at arbejde med på strategiseminaret. Ud fra de emner havde vi udarbejdet datagrundlag, så vi kunne bruge det til at træffe de rigtige beslutninger. Noget af det data, vi samlede ind forud for strategiseminaret, var bl.a.:

  • Oversigt over kundegrupper og hvor meget omsætning der er på de forskellige.
  • Simuleringer af et 5 års budget.
  • Nuværende SWOT analyse.
  • Overblik over kokurrentsituationen.

Udover det var ét af punkterne også, at vi i fælleskab skulle udarbejde en TOWS analyse, altså en muligheds- og trusselsmatrix.

Hvad var vores outcome af strategiseminaret?

Hvad var så outcome af vores strategiseminar? Helt overordnet blev vi enige om at udforme et 1-årigt framework, som beskriver hvor vi skal øge indsatsen, hvor vi skal sænke indsatsen, og helt essentielt hvad vi ikke skal arbejde med. Det sidste er nok én af de vigtigste ting.

For som Michael E. Porter siger “The essence of strategy is choosing what not to do”.

“The essence of strategy is choosing what not to do” – Michael Porter

Det var uden tvivl én af de vigtigste beslutninger, altså hvad er det vi ikke skal løbe efter. Med andre ord, så skal vi have fokus på det der giver værdi for vores nuværende og for vores kommende kunder.

Husk at se med i næste afsnit af “Åbenhed i bestyrelseslokalet”

Her til sidst vil jeg gerne opfordre jeres bestyrelse til at tage en hel dag ud af kalenderen. Bare kigge ud af forruden, arbejde med strategien, og på den måde skabe noget værdi for virksomheden.

For os har det været helt fantastisk, og vi har et klart billede af, hvordan vi skal arbejde det næste år, hvad det er vi skal gå efter, og hvad vi ikke skal gå efter.

Det var alt for denne gang, vi håber du har lyst til at kigge med i næste episode af “Åbenhed i bestyrelseslokalet”, som vi lancerer efter vores næste bestyrelsesmøde.

 

Med venlig hilsen
Stefan Schelde Hansen
CEO / Founder hos BetterBoard