Samarbejde mellem BetterBoard og Andersen Partners

Andersen Partners tilbyder alle BetterBoard's brugere gratis advokathjælp

Ny samarbejdsaftale tilbyder BetterBoard’s brugere gratis advokathjælp

Som bruger på BetterBoard bestyrelsesplatformen, har man nu også muligheden for at takke ja til tilbuddet om gratis advokathjælp fra advokatfirmaet Andersen Partners.

Tilbuddet kommer i kølvandet af at BetterBoard og Andersen Partners har indgået et samarbejde, som vil se BetterBoard’s brugere få adgang til endnu flere fordele. BetterBoard er glade for den værdi, som Andersen Partners vil tilføre BetterBoard’s brugere, blandt andet i form af gratis advokathjælp og adgang til nødvendige dokumenter for bestyrelsen.

Hvem er Andersen Partners?

Andersen Partners er et moderne advokatfirma, som leverer juridisk rådgivning af høj kvalitet inden for alle specialer. De er etableret af en erfaren partnerkreds med en fælles ambition om at drive et moderne, kommercielt og internationalt orienteret advokatfirma med fokus på klienternes behov og medarbejdernes udvikling.

Deres vigtigste målsætning er at have tilfredse klienter. Derfor kan klienterne både forvente og forlange, at de juridiske problemstillinger ikke bare forstås, men at Andersen Partners også sætter sig ind i klientens forretning, deler ambitioner og finder de pragmatiske løsninger, der skal til, for at nå i mål.

Andersen Partners har hovedsæde i Kolding og kontorer i København, Flensborg og Hamborg. Der er omkring 100 medarbejdere, hvoraf omkring 50 er jurister.

De fordele som Andersen Partners tilbyder BetterBoard’s kunder, er samtidig også med til at udvide den brede vifte af fordele, som der i forvejen tilbydes til brugerne af platformen.

Vi er meget glade for at have indgået dette samarbejde med Andersen Partners, og vi ser frem til et langt og godt samarbejde de næste mange år.